Sådan påvirker det din krop, når du drikker mælk
SPONSORERET indhold

Sådan påvirker det din krop, når du drikker mælk

Mælk indeholder D-vitamin og kalk, men det kan også give dig ondt i maven. Find ud af, hvad der sker i din krop, når du drikker den.

Af: Christina Bølling Foto: Getty
12. aug. 2015 | Sundhed | ALT for damerne

Vitaminer og mineraler
Mælk indeholder en række forskellige vitaminer og mineraler, som din krop har brug for: calcium (kalk), D-vitamin, kalium osv.

Hud
Ifølge "Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk, mælkeprodukter og ost i Danmark", som DTU Fødevareinstituttet står bag, medfører mejeriprodukter formentlig en øget risiko for akne. Flere oplever, at deres hud bliver pænere, når de dropper mælken.

LÆS OGSÅ: Spis dig fra overvægt og hudproblemer med anti-inflammatorisk kost

Knogler
Fordi mælk indeholder kalk, der er afgørende for dine knogler, anbefaler sundhedsmyndighederne, at du drikker mælk. Denne anbefaling er det dog ikke alle, der er enige i. Bl.a. mener den anerkendte Harvard-professor Walter Willet ikke, at der er belæg for at sige, at et lavt indtag af mælkeprodukter fører til en større risiko for brud på knoglerne.

Blodtryk
En kost med et for højt indhold af grundstofferne natrium og et for lavt indhold af kalium øger risikoen for forhøjet blodtryk. Da mælk indeholder kalium, beskytter det mod forhøjet blodtryk.

LÆS OGSÅ: Sådan tabte vi til sammen 85 kilo på 9 uger

Immunforsvar
Syrnede mælkeprodukter indeholder probiotiske bakterier, der er gode for dit tarmsystem og dermed også for dit immunforsvar. Almindelig mælk er dog ikke syrnet. Så hvis du vil have probiotiske bakterier, skal du have fat i f.eks. A-38.

Tarmen
Omkring 75 procent af jordens befolkning er laktoseintolerante, hvilket vil sige, at de enten mangler eller kun har små mængder i tarmen af enzymet laktase, der kan nedbryde mælkesukker. Resultatet er, at mælkesukkeret passerer fra tyndtarmen til tyktarmen, hvor den i stedet nedbrydes af bakterier. Det kan give mavesmerter, oppustethed og diarre. I Danmark kan de fleste dog godt nedbryde mælkesukkeret, eftersom kun 3-6 procent af os er laktoseintolerante. Syrnede mælkeprodukter tåles ofte bedre, fordi de indeholder mindre mængder mælkesukker.

LÆS OGSÅ: Er mælk godt eller skidt? Få eksperternes dom

Sygdomsrisiko
Ifølge DTU Fødevareinstituttet medfører et indtag af mælkeprodukter nedsat risiko for bl.a. metabolisk syndrom, udvikling af type 2 diabetes, tyk- og endetarmskræft og formodentlig også forhøjet blodtryk. Til gengæld medfører det på den anden side formodentlig en øget risiko for udvikling af prostatakræft hos mænd og udvikling af Parkinson hos mænd. Fødevareinstituttet vurderer dog, at et indtag af mælkeprodukter svarende til cirka en kvart til en halv liter om dagen, er det bedste.

LÆS OGSÅ: Fup og fakta om det syndige brød

LÆS OGSÅ: Dit ansigt afslører, hvordan din krop har det

LÆS OGSÅ: Få sundere krop på en måned