Salt - så usundt er det!

For selv om salt i overdrevne mængder kan gøre os syge, kan vi nemlig heller ikke leve uden. Og der er ikke noget galt med fortsat at nyde salt – i fornuftige mængder.

Lad os få styr på fysikken først: Salt består af de to grundstoffer natrium og klorid. Begge dele er nødvendige for at vores kroppe kan arbejde optimalt. Klorid er med til at nedbryde mad i mavesækken, mens natrium nedbryder kulhydrater og er med til at regulere væskebalancen og sikre, at nerverne kan sende signaler rundt i kroppen – så musklerne er i stand til at trække sig sammen når de skal, og vi kan bevæge os. Og så er der faktisk en ingrediens mere, for størstedelen af det salt, vi finder i butikkerne, er tilsat jod. Det bliver tilsat, fordi skjoldbruskkirtlen behøver jod for at danne de hormoner, der regulerer kroppens stofskifte.

Alle tre ingredienser er noget, kroppen har brug for. Men med måde – og ikke i de mængder, som en pose chips eller en pakke cornflakes indeholder. Og fordi vores forbrug af salt er eksploderet de sidste mange år, er der nu fokus på, at salt i store mængder er mere skadeligt, end vi tror. Enkelte har ligefrem påstået, at et overdrevet forbrug af salt skader kroppen næsten lige så meget som rygning. Den slags dommedagsprofetier tager læge Jerk W. Langer dog kraftig afstand fra.

– De to risici kan slet ikke sammenlignes. Der er overvældende videnskabelig dokumentation for, at rygning i gennemsnit afkorter livet med 12 år. Og ingen mennesker er vist i tvivl om, at man bliver ekstremt afhængig af nikotin.

Han understreger, at farligheden ved salt til stadighed debatteres – og at der er stor uenighed blandt forskere.

– En ny undersøgelse, hvor forskerne har fulgt 3.700 mennesker gennem en årrække, konkluderer, at dem, der spiser mest salt lever længere. Omvendt mener mange eksperter, at vi ved at spise en tredjedel mindre salt kunne redde 1.500 danskere hvert år fra et slagtilfælde i hjernen og 1.000 fra en blodprop i hjertet. Vi mangler simpelthen forskningsmæssigt belæg for at udtale os med sikkerhed.

Man ved dog med rimelig sikkerhed, at for meget salt i kosten er en væsentlig årsag til forhøjet blodtryk og dermed til hjerte-kar-sygdomme, ligesom salt holder på vand og kan øge blodtrykket. Salt i store mængder kan også medvirke til afkalkning af knoglerne, fordi din krop begynder at udskille kalk i urinen, hvilket giver mindre kalk til de knogler, der har brug for det til at blive ved med at være stærke. Det er ikke mindst uheldigt, hvis du er på en hård slankekur, hvor mange typisk får for lidt kalk i forvejen.

Skru ned for en sikkerheds skyld
– Er du, som danskere er flest, indtager du 10-12 gram salt om dagen gennem mad og drikke. Kroppen har imidlertid kun brug for et gram salt i døgnet, så saltmangel kan vi ikke klage over, siger Jerk W. Langer, der dog understreger, at der er mange faktorer, der spiller ind og gør problemstillingen omkring salt betydeligt mere kompliceret.
Der findes nemlig mange mennesker med normalt blodtryk, der godt kan tåle høje saltmængder uden problemer, fordi saltet bare vil udskilles gennem urinen. Andre er derimod sårbare, og i de tilfælde sender de danske saltvaner blodtrykket i vejret.

– Denne såkaldte saltfølsomhed er delvist arveligt betinget. Desværre kan vi ikke på forhånd forudsige, hvem af os, der er saltfølsomme. Har man forhøjet blodtryk, og det gælder rigtigt mange danskere, er der stor risiko for, at man er saltfølsom. Og her opnår man en kæmpegevinst ved at spise mindre salt, så blodtrykket falder, og man mindsker faren for slagtilfælde og blodprop i hjertet.

Konklusionen er derfor at vi alle – for en sikkerheds skyld – bør skære kraftigt ned for saltforbruget. Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at man ikke indtager over fem gram salt om dagen. Det svarer til en meget lille teskefuld.

Pas på det skjulte salt
Men hvor det er let at vurdere, hvor meget salt vi kommer i den mad vi selv tilbereder og eventuelt tilsætter ved bordet, er det langt sværere at gennemskue, hvor meget salt der er i færdigprodukter – både af den sundere slags, som kødpålæg, ost og brød, og den usunde som færdigretter og fastfood. En hovedregel er, at der er mere salt i, end vi tror. Salt bliver nemlig tilsat halv- eller helfærdig mad af flere grunde. Det er et effektivt konserveringsmiddel og er med til at ændre både farve, konsistens og ikke mindst smag i mange fødevarer – ikke mindst i kød. Fastfood er den helt store synder med op mod 10 gram salt per portion.

Og vi opdager det ikke. Dels fordi det er skjult salt, og dels fordi vi har vænnet vores smagsløg til at indtage ganske meget salt. Mad uden salt vil vi hurtigt synes ikke smager af noget. Og det vil fabrikanterne naturligvis gerne undgå. Men det er en unaturlig og tillært salttrang.

– Mange dyr har en egentlig salt-tørst, siger Jerk W. Langer med henvisning til de saltblokke blandt andet kvæg har stående på marken.

– Men hos mennesker er salttrangen ikke nær så udtalt. Man kan godt have lyst til salt, fordi det smager godt på pommes frites, chips og kastanjer, men jeg har aldrig mødt nogen, der frivilligt hælder 10-15 gram salt i munden fra en saltskål.

Spis sundt
Jerk W. Langer mener, at saltafhængighed for langt de fleste, akkurat som sukkerafhængighed, er en dårlig undskyldning for at spise usundt. Den letteste måde at få et fornuftigt forhold til salt er at spise så frisk, sund og hjemmetilberedt mad som muligt. Og så i øvrigt medbringe læsebriller og en sund portion skepsis, når der købes ind i supermarkedet.

– Op mod 70 procent af den salt vi får kommer fra forarbejdede fødevarer som brød, pålæg og hel- og halvfærdige retter samt fastfood. Så alene her er der en kæmpegevinst at hente ved at læse indholdsdeklarationen og vælge de saltfattige varianter. I praksis vil du ved at spise sundere automatisk få mindre salt. Jeg anbefaler altid, at man gør en indsats for at spise mindre salt, min bagtanke er bare ikke så meget selve saltet, men derimod det faktum at fødevarer med salt næsten altid er usunde, fordi de også er fyldt med fedt, sukker og tilsætningsstoffer. Så følger man rådet om at spise mindre salt, spiser man automatisk meget sundere.

Og hvis du spiser sundere, får du automatisk mindre salt. Så det er bare med at komme ind i den gode cirkel.

8 tips til at nedsætte dit saltindtag.
- Vær opmærksom på, hvor meget salt du tilsætter under tilberedning. Spar så meget du kan, uden at det går ud over smagen.

- Smag på maden, inden du drysser salt på ved bordet. Overvej om det er nødvendigt – det er det oftest ikke.

- Hvis du skærer ned på saltet, vil dine smagsløg gradvist vænne sig til mindre salt. Det vil få dig til at opleve langt flere af de finere smagsnuancer i for eksempel grønstsager. Det vil – som en ekstra bonus – gøre det lettere at spise grønt, og måske tabe dig, fordi grønstsagerne pludselig smager af mere. Du kan erstatte salt med stærke krydderier som peber, chili, hvidløg og ingefær, der ofte vil kunne tage salttrangen.

- Vær opmærksom på, om du bruger salt som stimulans. Når vi er trætte har vi ofte lyst til mere salte ting, fordi vi føler de giver energi. Men det er langt mere effektivt for energiniveauet at få søvn, sund mad og ikke mindst motion. Også hvis salthungeren skyldes tømmermænd!

- Spis mindre af de fødevarer, der indeholder skjult salt, som for eksempel kødpålæg, fiskepålæg, pølser, ost, chips og ketchup.

- Undgå fastfood. Pizza, pølser, burgere og færdigretter indeholder rigtigt meget salt. Generelt skal man være påpasselig med forarbejdet mad.

- Anvend en god kvalitet bordsalt, det gør det lidt mere spændende at salte maden til trods for mindre mængder

- Vær tålmodig. Det tager omkring 14 dage, før vi vænner os til et lavere saltindhold i maden.

Kend dit salt
Havsalt. Fremstilles ved at fordampe havvand, så kun det koncentrerede salt ligger tilbage. En variant af havsalt er sydesalt, der laves ved at varme koncentreret saltvand op i store jernpander over åben ild. Det får vandet til at fordampe og saltet til at samles på bunden, hvor det kan samles op efter det sidste vand er tørret ud.

Stensalt. Graves op fra underjordiske saltminer.

Vakuumsalt. Vand hældes ned til salte sten, pumpes op og gennemgår kemisk rensning før det bliver kogt under vakuum i en trykkoger og inddampet.