Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Sødemidler som stevia
Foto: Alamy Få styr på sødemidlerne fra stevia til aspartam.

Fra stevia til aspartam: Her er sandheden om sødemidler

Vil du gerne undgå sukker, er det nærliggende at række ud efter lightprodukter. Men hvad gør de kunstige sødemidler som fx stevia ved din vægt og sundhed?

For meget sukker betyder ikke bare ekstra kilo på sidebenene, det kan også føre til overvægt og diabetes. En løsning på problemet kan være at ty til lightprodukter, hvor sukkeret er erstattet af kaloriefattige sødemidler, så du får det søde uden det sure.
Men er de kunstige sødemidler overhovedet gode for din krop, appetit og vægt? Spørger man Anne Raben, der er ph.d. i human ernæring og professor på Fedme og Appetitregulering på Institut for Idræt og Ernæring under Københavns Universitet, lyder svaret, at sødemidler er at foretrække frem for sukker, når det gælder om at holde vægten.

− Flere studier har vist, at man taber sig eller holder vægten nede, hvis man erstatter sukker med sødemidler. Det gælder især, når vi har med læskedrikke at gøre. Der er bl.a. lavet et større studie, der viste, at hvis man lader én gruppe mennesker drikke sodavand med sødemidler og lader en anden gruppe drikke sodavand med sukker, så har de, der har fået sodavand med sødemidler enten tabt sig eller bevaret vægten efter et stykke tid, mens de, der har fået sodavand med sukker, har taget på eller bevaret vægten, siger hun.

Stevia slanker japanerne

På Aarhus Universitet forsker Per Bendix Jeppesen i sødemidler, og han er enig med Anne Raben i, at sødemidler er bedre end sukker, som ifølge ham har en stor del af ansvaret for det store antal overvægtige herhjemme.
− Siden 60’erne er vores fedtindtag faldet, men vores sukkerforbrug er steget og steget, og vi bliver stadig federe og federe. Så vægten er altså steget samtidig med vores sukkerforbrug, siger han.

Men sødemidler er ikke bare sødemidler. Per Bendix Jeppesen har især beskæftiget sig med steviol glycosid, der kommer fra den sydamerikanske plante, stevia, og som i 2011 blev godkendt som sødemiddel af EU. Og netop det sødemiddel har ifølge Per Bendix Jeppesen mange fordele.
− For det første er stevia glycosid kalorieneutralt, fordi det er 450 gange sødere end almindeligt sukker, hvilket vil sige, at det er meget små mængder, der skal bruges. Derudover får det ikke blodsukkeret til at stige − faktisk er der noget, der tyder på, at det kan virke blodsukkersænkende i store mængder. Derudover smager det fortrinligt, hvis det er af en ordentlig kvalitet, og så kan det tåle både bagning og kogning, siger han.

I Danmark er det endnu kun forholdsvis få produkter, der er sødet med det nyligt godkendte sødemiddel, men i Japan har man brugt stevia siden 70’erne, og i 2009 udgjorde det 41 procent af alle de sødemidler, der blev brugt i Japan. Og der er endnu ikke fundet nogen negative bivirkninger. Tværtimod.
− I Japan, hvor brugen af stevia er udbredt, er kun fem procent overvægtige, og måske er der en lille sammenhæng, siger Per Bendix Jeppesen.

Uheldige bivirkninger

Når det kommer til, hvad andre sødemidler gør og ikke gør ved kroppen, har man ifølge Anne Raben endnu ikke forsket så meget i det.
− Forskningsmæssigt er der ikke skelnet mellem de forskellige sødemidler, i stedet har man hovedsageligt sammenlignet de forskellige sødemidler med sukker. Men generelt er det jo meget små mængder af sødemidlerne, man kommer i mad og drikke − de fleste sødemidler søder 200-300 gange så meget som sukker − så en fysiologisk effekt af de forskellige sødemidler må være tilsvarende lille. Derfor kan det godt være, at der er en forskel på dem, men det er ikke noget, der er påvist videnskabeligt, siger hun.

Dog ligger det fast, at en gruppe af sødemidlerne − de såkaldte sukkeralkoholer, der også kan få blodsukkeret til at stige − kan have en uheldig bivirkning.
− De kan være hårde for maven, så du risikerer at få diarré. Men de indeholder halvt så mange kalorier som almindeligt sukker, så de er stadig bedre end sukker. Og generelt er alle sødemidler, vi spiser herhjemme, godkendt til indtagelse, siger hun.

Et sødemiddel, der dog har været meget omdiskuteret, er aspartam, der f.eks. bruges i lightsodavand, og som op gennem tiden er blevet beskyldt for bl.a. at være kræftfremkaldende. Men Anne Raben mener ikke, at du skal undgå sødemidlet − måske lige medmindre du er gravid.
− For nylig har befolkningsdata antydet, at aspartam kan give for tidlig fødsel ved højt indtag. Derfor ville jeg nok give det råd, at man skal lade være med at indtage store mængder af det, hvis man er gravid, men ellers har der ikke været tilstrækkelige beviser til at fastslå, at stoffet skulle være skadeligt, siger hun.

Det har også flere gange været fremme, at sødemidler i sidste ende kan føre til vægtøgning, fordi hjernen ikke bliver tilfredsstillet af sødemidlerne og derfor vil have mere og mere af det søde, men Anne Raben mener heller ikke, at dette er forskningsmæssigt bevist endnu.
− Et studie, hvor man gav folk måltider sødet med sødemidler, viste, at nogle fik lyst til mere sødt, nogle mærkede ingen forskel, mens andre ikke fik lyst til mere sødt. Så der er altså nogen, der får aktiveret nogle dele af hjernen, mens andre ikke gør. Men der er ikke noget klart svar, og langtidsstudierne, som vi bør tillægge mest værdi, når det kommer til at regulere vægten, viser altså, at vi ikke tager på ved større indtagelse af drikkevarer, der er sødet med sødemiddel, siger Anne Raben.

Light er fuld af kalorier

Betyder det, at man som forbruger ukritisk skal kaste sig over lightprodukter, hvis man gerne vil tabe sig eller minimere indtaget af sukker? Ifølge Anne Raben og Per Bendix Jeppesen er svaret nej. Selv om de kan se fordelene ved sødemidler, er der god grund til at være varsom.
− Det er sådan, at hvis noget er light i fedt, så indeholder det oftest meget sukker, og hvis noget er light i sukker, så indeholder det oftest meget fedt, siger Per Bendix Jeppesen.

Derudover er reglerne ifølge Fødevarestyrelsen i dag sådan, at fødevareproducenterne må kalde ellers sukkerholdige produkter for light, hvis bare sukkerindholdet er reduceret med 30 procent.
- Det vil altså sige, at produktet stadig gerne må indeholde sukker, hvilket betyder, at du sagtens kan finde et produkt, der er sødet med f.eks. stevia, som også indeholder almindeligt sukker, forklarer Per Bendix Jeppesen.

Anne Raben fortæller også, at kaloriemængden i lightprodukter ofte nærmer sig den i de almindelige produkter.
− Når det kommer til mad, kompenserer fødevareproducenterne ofte for det manglende sukker med mere fedt eller stivelse, sådan at kaloriemængden faktisk ofte ender med at være den samme som i et ikke-light-produkt, og hvis man som forbruger spiser det dobbelte, fordi man tror, at det ikke feder, så tager man på. Så jeg vil råde til, at man er kritisk og tjekker varedeklarationen, hvis man køber lightprodukter, siger hun.

En af Danmarks førende eksperter, når det kommer til behandling af overvægt, Jens-Christian Holm, mener, at du som forbruger skal gå helt uden om lightprodukter, hvis du er sukkerafhængig og vil tabe dig.
− I praksis oplever jeg, at hvis du f.eks. drikker to liter Cola Zero om dagen, opretholder du din præference for det søde og dermed din sukkerafhængighed, hvilket vil gøre det sværere for dig at tabe dig på længere sigt. Både hjernen og smagsløgene bliver vænnet til, at de skal have noget sødt, så du skal holde dig helt fra det, siger Jens-Christian Holm, der er overlæge og leder af enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus.

70 procent af Jens-Christian Holms patienter ligner noget, som kunne kaldes sukkerafhængige, og han råder dem alle til at holde sig fra sukker og sødemidler.
− Hele tankegangen bag lightprodukter er forkert. Hvorfor skal vi have det søde? Hvorfor kan vi ikke bare holde op med at spise og drikke det? Hvem er det, der siger, at vi f.eks. skal drikke sodavand, saft og juice? Det er industrien, fordi de vil tjene penge på det. Lightprodukter er også fyldt med tilsætningsstoffer, men er det godt? Vi ved jo ikke, hvordan kroppen reagerer på sådan en kemikaliesuppe om 20 år, siger han, der mener, at alle med fordel kan bytte sodavanden ud med vand.

Det samme gør Anne Raben − dog mener hun, at sødemidlerne er okay, når lysten til f.eks. en læskende sodavand raser.
− Hvis man virkelig har sukkertrang, så er det bedre at vælge noget med sødemidler end med sukker. Men det allerbedste er at drikke vand.

5 SØDESTOFFER, DER IKKE PÅVIRKER DIT BLODSUKKER 

Disse sødestoffer søder langt mere end sukker. Det betyder, at man skal bruge meget lidt for at få samme søde smag, og derfor er de næsten uden kalorier.

• Sakkarin (E 954)
• Aspartam (NutraSweet ®) (E 951)
• Acesulfam K (Sunett®) (E 950)
• Thaumatin (E 957)
• Steviol Glycosid − også kendt som stevia (E 960)

5 SØDESTOFFER, DER PÅVIRKER DIT BLODSUKKER

Disse sødestoffer søder lige så meget som sukker. De indeholder kalorier (dog færre end sukker) og påvirker desuden i nogen grad blodsukkeret. De kan give diarré og mavegener, hvis du spiser store mængder.

• Sorbitol (E 420)
• Maltitol, maltitolsirup (E 965)
• Isomalt (E 953)
• Lactitol (E 966)
• Xylitol (E 967)

Kilde: diabetes.dk og netdoktor.dk

Vidste du...
… at man ofte skelner mellem de kunstige og naturlige sødemidler, men i dag er de fleste sødemidler syntetisk fremstillet, det gælder også de naturlige sødemidler.
… at sødestoffer søder uden at skade tænderne.
... at der bag E-numrene E 950 til E 967 gemmer sig sødestoffer.
Kilder: Wikipedia.dk, e-numre.dk

EKSPERTERNE
PER BENDIX JEPPESEN er ph.d. i medicin og lektor på Medicinsk Endokrinologisk afdeling på Århus Universitetshospital og har bl.a. forsket i sødemidlet stevia.

ANNE RABEN er ph.d. i human ernæring og professor på Fedme og Appetitregulering på Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet og har bl.a. forsket i sukkers effekt.

JENS-CHRISTIAN HOLM er overlæge, ph.d. og leder af enheden for overvægtige børn og unge på Holbæk Sygehus, der indtil nu har haft 1500 børn og unge i behandling for overvægt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Kost, Sukker, Slankekur og Vægttab