Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

fordøjelsen
Foto: Getty Grillmad og sommer går hånd i hånd, men ofte kan det give problemer med fordøjelsen

6 tips til en bedre fordøjelse

Grillmad kan give mavepine og problemer med fordøjesen, men prøv med mælkebøttesaft eller en hjemmelavet krydderte.

De lyse nætter er begyndt og mange nyder aftenerne udendørs med grillmad. Grillet mad smager lækkert og dufter godt, men er ikke nødvendigvis sundt. Der kan være bakterier i kød og fisk, hvis det ikke er ordentligt gennemstegt. På den anden side kan der være en øget risiko for kræft, hvis grillmaden er blevet stegt for meget og blevet sort. De sorte partikler kaldes for pyrolyzater.
Grillmad har desuden nogle gange en del usundt tilbehør i form af chips, dips eller dressinger fyldt med kemikalier, tomme kalorier og for meget salt. Her er de bedste tips til at håndtere fordøjelsesproblemer efter grillmad:

▶ FOREBYG GRILLMAVE ved at komme grøntsager på grillen som peberfrugter, jordskokker, gulerødder, selleribøffer, majskobler og squash. Eller grill desunde proteiner som falafler og grøntsagspølser. Grill fuldkornsbrød med pesto og dyp eventuelt i humus.
▶ SPIS FRUGT. Frisk grapefrugt eller et par skiver frisk ananas efter måltidet hjælper fordøjelsen på vej, da frugterne indeholder mange enzymer.
▶ SPIS INGEFÆRMOS. Spis fordøjelsesfremmende ingefærmos efter grillmaden: 1 tsk. friskrevet ingefær tilsat friskpresset saft fra ½ citron og 1 tsk. honning.
▶ TYG HELE FRØ. Tyg på hele kardemommefrø eller hele spidskommenfrø efter måltidet. Hvis du har tiden, er det endnu bedre, hvis frøene er tørristet ganske let på en pande først. Du kan også tygge på 5-10 friske, grønne basilikumblade efter måltidet. Det stimulerer dannelsen af fordøjelsesenzymer.
▶ DRIK MÆLKEBØTTESAFT ½ time efter måltidet svarende til en spiseskefuld. Eller drik ren aloe vera-juice efter maden svarende til en spiseskefuld.
▶ DRIK KRYDDERTE. Kog 1 tsk. hele spidskommenfrø, 1 tsk. hele fennikelfrø og 1 tsk. hele korianderfrø i 1 liter vand i 5 minutter. Si det og hæld kryddervandet på termokande. Drik det i små slurke før, under og efter grillmaden.

Se, hvad vi ellers skriver om: Fordøjelsen og Kost