bønner protien
bønner
Fit living

bønner protien

Spis dig slank i proteinrige bønner

Bønner og andre bælgfrugter er god slankemad. De mætter, fordi de indeholder en speciel form for kostfibre og er meget proteinrige. Samtidig er de fattige på kalorier i forhold til næringsværdien. Værsgo, tre sunde, lækre og slankende opskrifter med bønner.

Af Redaktionen 01.jan.2014 Sundhed


Lille bønne. Masser af sundhed. En bønne ser ikke ud af meget, men den lille grøntsag er fyldt med protein, jern og B-vitamin. Bønner kan f.eks. erstatte ris, kartofler og andre stivelsesholdige kulhydrater. Spis masser, især hvis du er vegetar eller kun spiser lidt kød.

Det er vigtigt, at du tilbereder dine bønner før brug. Alle bønner, der er tørrede, skal sættes i blød i vand i ca. 12 timer. Gør det gerne natten over og skyl dem derefter grundigt. Bønnerne koges møre i letsaltet vand i 30-40 min. afhængig af størrelse. Når vandet koger, skruer du ned for blusset og lader bønnerne simre, til de er møre. Hvis bønnerne skal bruges til suppe, må de gerne have lidt bid. Nedsæt derfor kogetiden til 20-25 min.

Bønnen er en bælgfrugt, og der findes et væld af dem. De mest almindelige er:
Kidneybønner: Gode til sammenkogte retter og salater.
Pintobønner: Gode i chili con carne
Mungbønner: Bruges i det asiatiske køkken, især som pure og som gærede smagsgivere.
Limabønner: Almindelige, hvide bønner.
Butterbeans: Store, hvide bønner, bruges især i det italienske køkken.

Ps. Vidste du, at bønner bliver endnu sundere, hvis du lader dem spire? Spiring øger indholdet af C-vitamin til det dobbelte.


 


Henter...