Spis dig slank i supersunde rødbeder
SPONSORERET indhold

Spis dig slank i supersunde rødbeder

Tænker du leverpostej, så snart nogen siger rødbede? Glæd dig, her er tre nye måder (og en klassisk) at bruge den smukke og supersunde rodfrugt på. Bonus? Både kalorie- og fedtindholdet er helt i bund.

Af:: Redaktionen
01. jan. 2014 | Sundhed | Fit living

55 kcal. Mere er der ikke i 100 g frisk rødbede, og derfor er rodfrugten oplagt som tilbehør uanset tidspunkt. Rødbeder har også et lavt fedtindhold, men indeholder tilgengæld masser af folsyre, A-vitamin og kalium, der er særlig sundt for kvinder. Og derfor er rødbeden god af flette ind i kosten, alle de steder du kan - især om vinteren.

Rødbeder kan spises rå, bages, steges, dampes eller presses til saft i saftcentrifugen. Ny forskning viser, at rødbedejuice sænker blodtrykket og styrker konditionen. Rødbedejuice har et højt indhold af nitrat, der øjensynligt har en positiv effekt på blodtrykket, fordi det er med til at udvide karrene. Britiske undersøgelser viser endda, at et glas rødbedejuice om dagen kan erstatte den daglige løbetur. Rødbedejuice skulle også give større udholdenhed, når man træner.

Tip! Vælg de små og faste rødbeder uden pletter, da de er mere smagsfulde end de store.

OPSKRIFT 1: Syltede rødbeder - klassikeren over alle klassikere

2 kg rødbeder
2 spsk salt
1 ½ l lagereddike
600 g rørsukker
½ spsk hel allehånde
3 laurbærblade
2 nelliker
1 spsk hel sort peber

Kog rødbederne næsten møre i vand. Afhængig af størrelse tager det 30-45 min. Lad dem køle af, gnid så skindet af og skær dem i skiver. Kom rødbederne i skoldede sylteglas. Kog de øvrige ingredienser sammen til en lage og hæld den over rødbederne. Luk glassene med skoldede låg.