Test: Hvilken løber er du?

Test dig selv. Hvilken løbetype er du?

Sprint, ­mellemdistance ­eller de helt lange ture? Alle har en løbedistance, de er gode til − du skal bare finde ud af, hvad det er.

Se dig i spejlet

Din kropsbygning og størrelse kan give dig et fingerpeg om, hvilken type løb du som udgangspunkt har størst talent for. Svaret på, om du er til korte, hurtige distancer eller lange, seje træk, kan du få ved at kigge ærligt på dig selv i spejlet: 

Lille, let og slank? Du har en fordel ved langdistance- og ultraløb. Små mennesker er simpelthen mere effektive og „økonomiske” i drift. De har en mindre kropsmasse, der skal pumpes blod og ilt rundt i og holdes i gang. Det er en stor fordel, når det handler om udholdenhed.

Høj og muskuløs? Du er den ideelle sprinter. Hun har typisk en bedre muskelkraft og hurtighed end sin lille, spinkle veninde. Spurt kræver eksplosion og råstyrke - og det ligger der noget muskelmasse bag. Elitesprintere har typisk en meget imponerende lårmuskulatur, som hjælper dem til at komme hurtigt fra start og holde tempoet helt i top på den korte distance.

Mental indstilling

Løb handler ikke kun om fysik. En stor del af arbejdet er mentalt og handler kun om, hvad der foregår imellem ørerne.

Hvilken type træning finder du sjov? Hvad motiverer dig? Elsker du de lange træningsseancer, som langdistanceløb kræver, eller har du slet ikke tålmodighed til det? Er du mere til korte træningsintervaller, hvor du til gengæld skal æde dig selv på en helt anden og mere intensiv måde?

Så længe du har hovedet med i dit valg af distance, er du rigtig godt hjulpet − både på den enkelte tur og på sigt med at blive god og endnu bedre til at mestre den. Et stykke hen ad vejen kan man dog godt forestille sig, at det sjoveste for dig netop vil være det, du også er bedst til fra naturens hånd. Men har du aldrig prøvet spurt eller en lang distance, ved du selvfølgelig ikke, om du kunne blive overrasket.

Kost

Kosten er kroppens brændstof, så den har selvsagt stor betydning for, hvad vi kan yde. Og rent faktisk kan du spise dig i bedre langdistance- eller sprintform alt efter, hvad du er til. Forskellen ligger dog ikke i en enkelt frugt eller grøntsag, men i hele din kosts sammensætning.

For sprinteren har kosten særlig betydning i forbindelse med restitutionen. Kroppen skal have noget at genopbygge og styrke musklerne med oven på den intensive træning. Den har brug for sine kulhydrater og fedt, men i særdeleshed også proteiner. Proteiner er nemlig en afgørende byggesten i opbygningen af muskelmasse. Nogle studier har vist, at proteiner i kombination med kulhydrater giver en endnu bedre effekt, når de indtages efter træningen. Proteiner kan dog være svært fordøjelige, så du skal ikke spise en stor bøf eller et kalkunlår lige før et løb. Det giver kun ondt i maven.

Distanceløberen skal have ekstra fokus på sine kulhydrater. Ved fysisk arbejde forbrænder kroppen nemlig de kulhydrater, der er lagret som glykogen i kroppens glykogendepoter. Træner du længe, som en distanceløber gør, når lagrene helt i bund og skal derfor fyldes op igen, før kroppen kan yde optimalt. Som langdistanceløber skal din kost være relativt rig på kulhydrater, så dine depoter løbende tankes godt op − uden at glemme proteiner eller fedt, som stadig er afgørende for, at din krop kan fungere.

Supplerende træning

Rå muskelstyrke i benene er godt for en løber. Det gælder for løbere på alle distancer − af forskellige grunde:

Sprinteren har gavn af muskeltræning, da hun skal kunne skabe eksplosivitet i sine bevægelser. Derfor er det en rigtig god ide for den, der gerne vil kunne sprinte, at styrketræne målrettet for at få en stærk benmuskulatur, der kan give den nødvendige power. Tungere vægttræning med færre repetitioner kan være en god opskrift.

Øget muskelstyrke gavner også hende, der løber på de længere distancer. I takt med at benenes styrke øges, stiger nemlig også udholdenheden og dermed evnen til at blive ved med at løbe og yde over lang tid. Vægttræning med mange gentagelser og tilsvarende lavere vægt end sprinterens kan være god udholdenhedstræning for langdistanceløberens muskler. Generelt gælder det jo, at flere muskler forbrænder flere kalorier. En muskuløs krop arbejder mere effektivt og er bedre til at udnytte ilten i kroppen. Og risikoen for skader reduceres også, når muskler − og led i særdeleshed − bare er stærkere, har mere overskud og stabilitet.

Kort, langt eller LIGE midt imellem?

  • Sprint: 60 meter til 400 meter. De dækker hovedsageligt distancerne 60 meter, 80 meter, 100 meter, 200 meter, 300 meter, 400 meter.
  • Mellemdistance: 800 meter til 3.000 meter. D e dækker hovedsageligt distancerne 800 meter, 1.000 meter, 1.500 meter, 1.609 meter (1 mile) og 3.000 meter.
  • Langdistance: 5 kilometer til maraton. D e dækker hovedsageligt distancerne på 5 km, 10 km, 21,0975 km (halvmaraton) og 42,195 km (maraton).
  • Ekstrem- eller ultraløber: 24 timers og 100 km løb. 

Svar på spørgsmålene herunder og find ud af, hvilken løber du er

Se, hvad vi ellers skriver om: Test dig selv og Løb