ekspertråd, sunde tests
SPONSORERET indhold

Tjek dig selv: Overtræner du?

Daler din form, selv om du træner meget? Kæmper du med høj hvilepuls, dårlig appetit, dårlig nattesøvn, dårlig koncentration, depression, eller har din puls svært ved at falde efter træning? Så er det måske et tegn på, at du overtræner.

Af:: Redaktionen
15. sep. 2009 | Sundhed | Fit living


Du behøver ikke være elitesportsudøver for at komme ind i en periode med overtræning. Motionister kan også overtræne - og løsningen er ikke mere træning. Tværtimod er kuren hvile. Masser af hvile. Er symptomerne på overtræning forholdsvis nye, kan et par uger med afslapning og let træning være nok. Har du til gengæld kæmpet med overtræning længe, kan en længere periode med minimal træning være eneste mulighed.

Sund mad, masser af væske og god søvn er med til at forebygge overtræning. Ligesom det er vigtigt, at du øger din træningsmængde langsomt f.eks. ikke mere end 5 pct. pr. uge i forbindelse med løb.