Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Laura Lundsgaard

Træt af en hårbørste fyldt med hår? Gør som mig!

Det er efterhånden mange måneder siden, at vi for alvor har set solen, og vi ikke har været nødt til at pakke os ind i huer, vanter og halstørklæder, hver eneste gang vi bare har overvejet at forlade matriklen.

Når man ser sig selv i spejlet, er der mange ting, som ser trætte ud (altså ud over én selv og de dertilhørende burgerøjne klokken 06.30). Huden er tør og har nået sit absolutte, mest gennemsigtige vinter-stadie. Neglene er flossede, og håret er kronisk elektrisk, så man vandrer rundt med en ufrivillig afro og føler sig lidt som en Golden Retriever, der fælder, hver eneste gang man børster sit hår.

Indtil nu er det noget, vi har dealet med. Sådan er det bare at komme igennem vinteren. Det tærer på os – både psykisk, men helt klart også fysisk. Lidt som blomster, der ikke står nok i solen. Men det skal være slut.

Beauty Bear har lanceret fire varianter af deres vitaminer: Hair, Nail, Skin og Tan. Beauty Bear er vitaminer i vingummi, der er formet som små bamser – og så smager de sødt og lækkert, præcis som slik. Beauty Bear er vegansk, ikke testet på dyr, uden kunstig farve, samt kunstige smags- og sødestoffer. Hver type vingummi er en sammensætning af flere forskellige vitaminer, der er specielt godt for netop håret, huden og neglene.

Hair – indeholder blandt andet biotin, acerola (vitamin C) og folsyre, der vedligeholder håret, samt giver glans, fylde og styrke. Undersøgelser viser, at mennesker fælder mest i vinterhalvåret. Derfor kan det være en god idé at give håret et ekstra vitamin-boost, især nu hvor vinteren har været over os alt for længe.

Nail – dine negle kan faktisk fortælle dig, om du får næring nok. Det er sådan, at kroppen har et prioriteringssystem, så hvis du for eksempel er i underskud af Selen, vil det vise sig gennem dine negle, der vil være svage og flossede. Nail vitaminen smager af æbler og er en kombination af blandt andet selen, agerpadderokke og B vitaminer, som skal forebygge flossede og flækkede negle.

Skin – en blanding af 12 vitaminer, mineraler og andre nærringsstoffer, der blandt andet skal opretholde hudens fugtbalance og hjælpe med at afgive affaldsstoffer. Vitaminerne indeholder blandt andet vitamin A, som også kaldes for ”hudens vitamin”, der skulle hjælpe på akne, tør og uren hud.

Tan – til dig, der vil passe på din hud i solen. Du skal begynde på Tan varianten cirka en måned, inden du skal være i solen, for at vitaminet skal virke optimalt. Den hjælper huden med at holde på farven og forebygge solskader. Hvis man har problemer med soleksem, skulle den også gøre godt dér. De kan ikke tages i stedet for at bruge solcreme, men som endnu en forholdsregel for at passe godt på vores hud. 

Vi gør mange ting ”in the name of beauty”, så hvorfor ikke gøre vores skønhedsrutine til noget der er sjovt og rart? Hverdagsluksus kommer i mange former og faconer, ja selv helt ned til størrelsen på en vingummibamse. Så gør noget godt for dig selv: få et lille beauty boost og gå de lysere tider i møde, fyldt op med de ting, der er gode for dig. 

Om Beauty Bear®

De bløde gummies fra Beauty Bear® er fulde af vitaminer, mineraler og næringsstoffer. De er hundrede procent veganske og er med til at frembringe din naturlige skønhed. Beauty Bear® findes i fire varianter; HAIR, NAIL, TAN og SKIN.

Firmaet bag Beauty Bear® er familievirksomheden Dansk Farmaceutisk Industri A/S. Virksomheden har 40 års erfaring inden for produktion og salg af kosttilskud og drives i dag af 2. og 3. generation i familien.

Du kan læse mere om Beauty Bear® på Beautybear.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Vitaminer