Træningsbiblen: Undgå skader og overtræning
SPONSORERET indhold

Træningsbiblen: Undgå skader og overtræning

Der er mange gode grunde til at holde hovedet koldt når du træner. Ikke mindst for at undgå skader. Få de fem vigtigste bud her.

Af:: Redaktionen
21. sep. 2011 | Sundhed | Fit living


✔ BRUG HOVEDET. Vil du have mest muligt ud af din træning, kræver det koncentration og opmærksomhed.

✔ TRÆK VEJRET. Holder du vejret (ja, også under mavebøjninger), får musklerne ikke nok ilt. Det betyder, at du syrer til og må stoppe. Med andre ord falder effekten.

✔ SPÆND I MAVEN. Uanset, hvilken øvelse du laver (også løb og konditionstræning). Det aktiverer dine dybe mavemuskler og styrker kroppens kerne. BONUS: Smal talje og flad mave på sigt.

✔ GOD HOLDNING. Effektiv træning kræver god holdning. Hold som hovedregel hoved og nakke i naturlig forlængelse af ryggen, slap af i skuldrene og hold dem i samme højde, så undgår du spændinger, skader og fejltræning.

✔ HUSK PAUSER. Lyt til din krop, den har brug for hvile. Sørg ikke bare for at holde dage uden træning, men også for at gøre din træning afvekslende og varieret, så kroppen har mulighed for at restituere. Det er træningen, der udfordrer, men pauserne, der bygger op og gør dig stærk.