Sådan skaber Solvejg plads på 56 kvadratmeter

Lejligheden i den lille sidegade bag Sankt Hans Torv på Nørrebro er renoveret nænsomt, så mange oprindelige detaljer er bevaret.

– Det virkede hjemligt og rart, fortæller Solvejg, der godt kan lide det enkle og uprætentiøse ved den oprindelige byggestil i kvarteret, der ligger tæt tæt på Søerne i København.

Hun flyttede fra en lejlighed på 110 kvadratmeter.

– Inden flytningen solgte jeg det meste af hvad, jeg havde og gav en masse væk. På den måde har vi kunnet få det til at gå op – vi har det mest nødvendige og samtidig akkurat plads nok.

Lejligheden rummer entre, spisekøkken-rum i U-form og i midten af rummet er der en kerne med helt nyt bad og toilet. Mod gaden har Solvejg indrettet kombineret opholdsrum, arbejdsplads og soveværelse, mens værelset er Filippas.


Spisekøkken Eames-bordet er købt på Lauritz.com. Eames-vintagestolene fra Tyskland er i en sjælden sortbrun farve og købt hos Relove. Over bordet hænger en gammel værkstedslampe. På væggen bl.a. grafik af Isamu Noguchi fra Stilleben og øverst oppe grafik købt på Lauritz.com.


Stelton-kander, en espressokande og en gammel tjenerbakke i stål giver materialespil. Skærebrættet i mørkt træ er fra Urban Room. Glasflasken er fra et loppemarked. Potteskjuleren er fra Hay.


Stue: Reoler af At-Bo-reolkasser, som Solvejg har malet hvide. Den hvide Kaiser Idell-lampe er fra Modern Lamps. På væggen bag lampen er der et vindue ind til køkkenet, hvor der før i tiden var en dør. Bertoiastolen med det hvide fåreskind passer fint til Beni Ouarain-tæppet fra Kirsten Fribert. Det gamle Nettar-kamera er et arvestykke.


Arbejdshjørne: Bordet er lavet af gamle træbukke og en ny, hvidolieret finerplade. Den hvide Pedrera-bordlampe er af Corsini & Ruiz Millet og købt hos Stilleben. Den sorte vintagelampe er købt hos Deco Copenhagen Sankt Hans Gade på Nørrebro. Papirkurven er et loppefund. Grafikken er af Marianne Lipschitz Jørgensen.


Stue: Sengetæppet er fra Ilva og købt brugt på Dba.dk. Forskellige puder i gråblå toner fra bl.a. Hay og Designskolen. På toppen af det gråmalede karlekammerskab står procelæns-vaser af Ditte Fischer. Grafikken er af Marianne Lipschitz Jørgensen. Gulvlampen hedder Switch On og produceres af Lambert. I forgrunden til venstre ses Bertoias trådstol.


Soveværelse: Teaktræskommoden og den gamle, sorte værkstedslampe er købt i Holmens Loppehaller. De hvidlakerede lockerskabe er købt fra en nedlagt børnetøjsbutik. Stolen har hun lånt af en veninde.

Det er som regel en sjov udfordring at balancere mellem brugbarhed og rum-lighed i indretningen.

– Æstetik er for mig noget med at blikket kan finde ro og alligevel have noget interessant at arbejde med. Indkik fra det ene rum til det næste er tænkt sådan, at rummene umiddelbart skal virke lette i indretningen, at hjørner er nogenlunde frie og synlige, og at vægplads omkring døre ikke er fyldt op af billeder. Vindueskarme skal være frie, så lyset kan reflekteres ind i rummene.

Samtidig skal møblerne have en indbygget mulighed for at kunne bruges på flere måder. Den stofbetrukkede madras på gulvet er både sofa og seng, spisebord er også arbejdsbord, en høj taburet ved køkkenbordet giver en lektieplads med udsigt til gården. Her er de funktioner, vi har brug for, lavet som små stationer rundt omkring.

At flytte rundt er som et puslespil med en åben afslutning.

– Jeg blir aldrig færdig, jeg kan blive ved og ved. På en måde er det lidt anstrengende! Måske handler det om, at her ikke er så meget plads. Så jeg har brug for at de ting, der rent faktisk er i rummene, ikke bare gør os glade og er brugbare, men helst også opleves som elementer i en overordnet, visuel sammenhæng.

De fleste ting i lejligheden er i neutrale toner eller bare sorte/hvide. Den smalle farveskala er Solvejg hjernevasket med fra sin uddannelse som grafisk designer fra Designskolen Kolding.

– De rolige, nærmest farveløse rum betyder egentlig bare at jeg føler mig hjemme.

LÆS OGSÅ: Fantastiske boligfund under 500 kr.

LÆS OGSÅ: Fagre nye DIY-verden

LÆS OGSÅ: Indret en arbejdsplads i stuen