Sponsoreret indhold

Portræt i sort-hvid af smilende mand med kasket, der støtter hagen i hånden.

Fra lørdagskylling til kogekunst: Kyllingen fortjener langt mere kærlighed

Kylling har fulgt Thomas Herman hele livet. Fra bedsteforældrenes køkken, hvor intet gik til spilde, over 1980’ernes lørdagskylling og grillbarens friturestegte halve kyllinger til de bonede kokkegulve, hvor kyllingen nærmest forsvandt fra menuen.

I Kylling og kogekunst vender den tilbage til centrum med 80 retter, der viser, hvor meget man egentlig kan med en af vores mest almindelige råvarer.

Dengang én kylling blev til flere måltider

Nogle af Thomas Hermans stærkeste kyllingeminder stammer fra barndommen hos bedsteforældrene. De voksede op i en tid, hvor man selv aflivede, plukkede og rensede sit fjerkræ, og hvor hele dyret selvfølgelig blev brugt.

En enkelt kylling kunne blive til klar suppe med urter og melboller, lår og overlår kunne ende i kylling i asparges, mens brystet blev serveret med peberrodssauce, nye kartofler og masser af persille.

Intet gik til spilde.

Forsiden af kogebogen 'Kylling & kogekunst' mod en lys betonvæg.

Så kom 1980’erne og med dem den frosne lørdagskylling i foliebakke. Nem, hurtig og billig. Hjemme på Mysundevej i Fredericia blev den blandt andet serveret med flåede tomater og flutes. Et måltid, som Thomas Herman i tilbageblik beskriver som ”det gastronomiske helvede”.

Heldigvis stoppede historien om kylling ikke dér.

Fra Mallorca til den lokale grillbar

Charterrejser satte snart nye spor i familiens køkken. Efter Mallorca kom paella med kylling og rejer på bordet. Efter Rhodos blev det pitabrød med kyllingegyros og tzatziki.

Og kærligheden til kylling voksede.

Den fortsatte i Thomas Hermans første rigtige fritidsjob på den lokale grillbar i Erritsø, hvor signaturretten var grillkylling. De halve kyllinger fik en tur i frituren, til skindet var knasende sprødt, og blev serveret med bølgefritter, remoulade og agurkesalat.

Kyllingen var med andre ord med hele vejen i Hermans unge år.

Person skærer i hel stegt kylling på fad pyntet med friske krydderurter.

Men var kylling egentlig fint nok?

Da vejen senere gik ind i de professionelle køkkener, skete der noget mærkeligt.

Kyllingen forsvandt næsten.

Som kokkeelev brugte han primært hele kyllinger til at koge fond på, og senere kom kylling heller ikke på menuen på hverken Falsled Kro, Kong Hans eller restaurant Herman.

Til gengæld blev der serveret duer, vagtler, and og perlehøne.

Hvorfor?

Måske blev kyllingen ganske enkelt ikke betragtet som fin nok.

Citatside med tekst om kyllingens vej fra lørdagskylling til kogekunst på blå baggrund.

I dag ser det anderledes ud. Kyllingen har fået en helt anden plads, også i Thomas Hermans eget hjemmekøkken, hvor den oftere kommer på bordet end gris, okse og kalv.

Først og fremmest af én grund: Den smager godt.

Men også fordi mulighederne er næsten uendelige. Den kan krydres, tilberedes og serveres på utallige måder, og man kan hente inspiration fra køkkener over hele verden.

80 retter fra 30 år ved komfuret

Det er netop den alsidighed, Kylling og kogekunst tager udgangspunkt i.

Da idéen til bogen opstod, var målet ikke kun at samle de bedste opskrifter. Det var også en anledning for Herman til selv at udforske endnu flere måder at tilberede kylling på.

Resultatet er 80 retter med inspiration fra 30 år ved komfuret og fra måltider rundt omkring i verden – lavet og tilpasset i hans eget hjemmekøkken.

Opskrifterne spænder vidt, men har én ting til fælles: Maden skal smage forrygende og være relativt enkel at lave.

Samtidig deler Herman i bogen erfaringer, tips og tricks til råvarer, håndtering og tilberedning. For med lidt grundlæggende viden bliver arbejdet i køkkenet nemmere og resultatet meget bedre.

Så måske er tiden kommet til at se lidt anderledes på den helt almindelige kylling.

Slib kniven, og gå med i Hermans køkken.

Vil du have endnu mere inspiration til store læseoplevelser, så skriv dig op til Politikens Forlags nyhedsbrev.

Hånd hælder cremet sauce over farverig kyllingeret i en dyb tallerken.