”Jeg troede, jeg skulle være hård for at være fængselsbetjent”

”Jeg havde selv alle fordommene, men de blev gjort til skamme”

Før Sanne blev fængselsbetjent, havde hun selv alle de klassiske fordomme om faget: trusler, en rå tone og daglige konflikter. Hun troede også, at hun skulle være hård for at ’klare mosten’. Men det kunne ikke være længere fra virkeligheden.

”De fleste dage er stille og rolige, hvor vi har gode samtaler med de indsatte om alt mellem himmel og jord. Nogle gange er jeg selvfølgelig nødt til at være meget tydelig og sætte grænser. Så synes de indsatte, jeg er skrap”, fortæller Sanne og smiler.

”Men hvis jeg møder dem respektfuldt, får jeg næsten altid det samme tilbage. Tit har de indsatte levet et liv uden stabile relationer, de kunne stole på. Derfor skal tilliden opbygges fra bunden. De skal lære, at jeg holder, hvad jeg lover og oprigtigt gerne vil støtte dem.”

Når små valg får stor betydning

Men det er ikke nødvendigvis let at opbygge tillid. Fra starten er magtforholdet mellem hende og de indsatte asymmetrisk, fordi hun bestemmer. Derfor bliver det afgørende, hvordan Sanne forvalter sin autoritet. Selvom Sanne og hendes kollegaer styrer efter straffuldbyrdelsesloven, er der nemlig tit plads til hendes vurderinger.

“I mange situationer kunne jeg bare sige: ”‘Ærgerligt, sådan er det.” Det kan være en indsat, der mangler cigaretter på grund af en fejl hos købmanden. Eller en, der har sovet over sig og ikke kan nå i beskæftigelse til tiden. I stedet tænker jeg: Gavner det ham mere at komme afsted i beskæftigelse end at blive låst inde på sin celle? Har han gjort det før? Hvad giver bedst mening for driften – og for hans udvikling? Hvis der findes en løsning, som giver mening for alle, og som holder sig inden for lovens rammer, vælger jeg den”, siger Sanne.

Tit er det små ting, som gør en kæmpe forskel. Hun fortæller om en indsat med sklerose, hvor en lille justering fik stor betydning for ham: “Sammen med sygeplejersken fandt vi en løsning, hvor en halv times træning før beskæftigelse hjalp ham med smerterne.”

Når Sanne bruger tid på at hjælpe eller undersøge noget for de indsatte, kan det også betyde, at de lettere accepterer, når hun på et andet tidspunkt trækker en streg i sandet eller giver afslag. For Sanne er det helt enkelt: ”Hvis man er firkantet hele tiden, risikerer man at miste relationen – og den er ofte nøglen til, at den indsatte udvikler sig.”

En solstrålehistorie

Et forløb med en indsat står særligt klart i Sannes hukommelse: Den indsatte ankom til fængslet fuld af modstand. Han var misbruger, havde et voldsomt temperament og ville ingenting. Men da hans kæreste blev gravid, og han blev far, skete der noget. ”Jeg kunne mærke en lille åbning, hvor han lod paraderne falde,” fortæller hun.

Sammen med en af fængslets socialrådgivere lagde Sanne en plan: rene urinprøver før samvær med barnet og løbende motiverende samtaler. ”Reglen var klar, og konsekvensen var hård, hvis han brød den. Men samtidig støttede vi ham undervejs i at lykkes”, fortæller Sanne.

“De næste måneder kom han ud af sit misbrug. Hans skuldre sænkede sig, han blev roligere og begyndte at træffe bedre valg. Til sidst kunne han udstationeres til et udslusningsfængsel, hvor han kunne være mere sammen med sin familie.”

Det er et af de øjeblikke, der minder Sanne om, hvorfor hun valgte faget. ”Hans forløb viser, at tydelige rammer, støtte og en god relation kan være med til at skabe en positiv forandring – ikke hårdhed”, slutter Sanne.

SANNE

• 33 år
• Har været ansat som fængselsbetjent i Sdr. Omme Fængsel i otte år
• Arbejder i det nye lukkede fængsel, men tager også vagter i det åbne fængsel
• Er konkurrencerytter og har tidligere arbejdet med salg i lufthavnen