Fisken: Dagens horoskop
Fisken er født mellem den 20. februar - 20. marts. Fisken er et vandtegn. Læs videre her for at læse dagens horoskop for Fisken.
Interesserer du dig for astrologi og stjernetegn, kan du her på alt.dk dagligt læse et gratis horoskop. Dette horoskop passer til dig, hvis Fisken er dit stjernetegn.
Uge 36: Her er dagens horoskop for Fisken
Mandag 31.08
Der er god plads til de håndgribelige og tydelige tilgange til tingene denne uge. Det passer dig sikkert godt at bevare jordforbindelsen og få noget fra hånden, også selvom noget i dig sikkert foretrækker at have god tid til at dagdrømme lidt.
Tirsdag 1.09
Når du holder fokus på realiteterne, slipper du for at bruge kræfter på alt muligt, der i sidste ende ikke kan lade sig gøre. Det er ikke altid den bedste tilgang, men denne uge er det virkelig tilfredsstillende at kalde en spade for en spade.
Onsdag 2.09
Sørg for at tage andre med på råd. Måske har din kæreste eller en nær ven nogle vigtige perspektiver at byde ind med. Vær åben for andres input.
Torsdag 3.09
Efter et par dage fulde af fokus og retning, begynder din opmærksomhed nu at sive lidt igen. Det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, men det sætter sikkert sit aftryk på dagens tempo. Du når kort sagt ikke alt det, du havde sat dig for.
Fredag 4.09
I dag er oplagt til at reflektere over dine prioriteringer. Kig dine lister og præferencer efter i sømmene. Genovervej hvilket projekter eller udfordringer, du rent faktisk er villig til at bruge tid på.
Lørdag 5.09
Weekendens astrologi hjælper dig med at handle på noget, der føles vigtigt og betydningsfuldt. Det er de samme energier, der også kan gøre dig nærtagende og insisterende, reaktiv og følelsesladet. Pas på med at tage alting personligt.
Søndag 6.09
Nogle af de konflikter, der opstår i øjeblikket, skal ikke løses med ord men med tid. Lad kroppen falde til ro i naturen, ved havet eller i armene på én, du elsker. Forhold dig til situationen fra et roligere, mere afspændt sted.
Horoskoper
-
Vædderen: Dagens horoskop
-
Tyren: Dagens horoskop
-
Tvillingen: Dagens horoskop
-
Krebsen: Dagens horoskop
-
Løven: Dagens horoskop
-
Jomfruen: Dagens horoskop
-
Vægten: Dagens horoskop
-
Skorpionen: Dagens horoskop
-
Skytten: Dagens horoskop
-
Stenbukken: Dagens horoskop
-
Vandmanden: Dagens horoskop
-
Fisken: Dagens horoskop