Det store årshoroskop: Sådan kommer dit 2026 til at se ud
Bliver der rusket op i relationerne, kommer der med vind på jobbet, eller er der en, du kender, der får en ny rolle i dit liv? Tjek dit horoskop for det nye år her.
Astrolog Eva Ganvig / Ganvig.dkAstrolog EvaGanvig / Ganvig.dk
Vædderen
Dit syn på dig selv og den måde, du går ud og møder din
omverden på, vil undergå en større forandring i de første måneder af året. Det
er en proces der har ulmet i dig og været undervejs længe. Nu er det tid til at
springe ud med et forfrisket look. Måske skal der en ny garderobe til? Måske
holder du mindre igen?
Økonomi og arbejde
Årets start er intens, og du har mange planer, som du gerne
vil føre ud i livet. Med de mange intentioner er der også meget at leve op til,
hvilket du får travlt med hele året, så pas på med at være for ambitiøs.
Økonomisk er der noget, der efter lang tids uro falder på plads i det sene
forår. Du kan nu bedre se frem og planlægge.
Der er energi og glæde at hente for dig i samværet med din
familie, og særligt i april og maj måned. Hvad du investerer hos dine kære, kan
du i sensommeren høste godt af, så hold dig ikke tilbage. Hos vennerne sker der
interessante forandringer, du må være opmærksom for at følge med.
Kærlighed
Er du single, vil de første uger af året være gunstige for
et romantisk møde, måske på arbejdspladsen eller gennem et projekt, du er
involveret i. Den forandring, du gennemgår i dette år, vil også smitte af på
dit eventuelle parforhold. Det vil være godt for dig at arbejde med din
rummelighed og evne til at lytte.
Årets bedste råd
Leg med dit look og vis dine farver frem.
Annonce
Tyren
På dit indre plan kan de første måneder af året være ret
skelsættende i forhold til, hvad du tror på er op og ned i tilværelsen. Dit
trosmæssige livssyn bliver drejet et par gange rundt. Den gode nyhed er, at du
hen på foråret kan mærke en øget ro i din krop, og det bliver lettere at
praktisere nærvær.
Økonomi og arbejde
Du kan være rigtig heldig og skabe en god indtjening i år,
måske på en aktivitet, der er ny for dig, men det kræver, at du tør satse og
bevæge dig ud i noget, der er risikabelt. Med risiko kan det altid gå begge
veje, og øvelsen for dig er, om du kan finde en ro i uforudsigeligheden.
En ven kan vise sig at være en god vejleder for dig i den
søgen, du er på i dette år, så sørg for at få skabt tid til samtaler. Fra juli
måned og frem mærker du en øget glæde ved at være sammen med din familie. Men
der kan være et par gamle historier, som der skal ryddes op i, før du helt kan
føle dig tilpas.
Kærlighed
Et godt tidspunkt at investere i enten et nyt eller det
varige parforhold, er i starten af april måned. Du må dog være forberedt på, at
det kan tage noget tid, før du kan se frugten af din investering. I oktober kan
der være knas i relationen, da du selv føler dig opbrugt og må søge dybt for at
finde gnisten.
Årets bedste råd
Annonce
Gå alternative veje og lad dig overraske af livet.
Tvillingerne
Du, som sædvanligvis elsker forandringer, skal nok få
rigeligt af dem i dette år, hvor du vil svinge mellem perioder med masser af
udadvendt aktivitet og perioder, hvor du pludselig må hjem og gå i dybden med
dig selv for at forstå, hvad du føler og hvem du er. At finde og holde den
rette balance bliver vigtigt for dig.
Økonomi og arbejde
Du har økonomisk medvind i den første halvdel af året og kan
med fordel tænke på langsigtede investeringer og tilpasninger, for det må der
til, hvis du vil øge og styrke dine værdier. Arbejde og ansvar kører fint og
let for dig, men i november bliver rytmen brudt, og du skal genbesøge en opgave
for at få den løst.
Blandt dine venner og sociale forbindelser er februar måned
en tid, hvor noget kan krakelere, og nyt kan opstå. De venner, som du deler dit
livssyn med, synes at stå stærkest og dermed have din opmærksomhed.
Sommerferien kan du med fordel bruge sammen med din familie, for her er der et
godt flow af kærlighed imellem jer.
Kærlighed
Du skifter udtryk
flere gange i dette år, hvilket får en betydning for dit parforhold. Du skal
derfor være opmærksom på, om din partner kan følge med dig. Søger du
kærligheden, så kan et kursus i anden halvdel af året være et godt mødested,
alternativt kan det være én, der er tæt på dig i dagligdagen, som du skal have
øje på.
Årets bedste råd
Annonce
Sæt tempoet ned - bare en gang imellem.
Krebsen
2026 er et år, hvor dit pejlepunkt i livet står for at
skulle falde fra hinanden for dernæst at opstå igen, dog i en lidt anden form.
Der er hjælp at hente på vejen i dine egne dybder og i din psykiske styrke,
hvor din erfaring og livsindsigt kan finde sammen til et solidt fundament, der
godt kan holde til en kursændring.
Økonomi og arbejde
Der skal lægges en indsats, hvis du vil opnå de nye mål, du
får sat dig i år. Men fra juli måned og frem har du medvind i økonomien og kan
have succes med at øge din indtjening. Din daglige indsats bliver anerkendt af
dem, som du arbejder sammen med, hvilket ryger lige ind som et plus på
selvværdskontoen.
Efter en længerevarende uro i nogle af dine sociale
relationer falder der hen på foråret ro på, og du vil kunne fokusere på de
venner, som du holder allermest af. Til oktober er det dig, der skal tage teten
og sørge for, at noget vigtigt sker hos din familie. Det kan ende med at betyde
starten på noget nyt.
Kærlighed
Selvom der er fin energi for kærligheden ved årets start, så
er det meget muligt, at du har lidt for travlt til at få øje på det. Det kan
knibe for dig at gennemskue, hvad der er ægte, og hvad der er varm luft. Efter
foråret bliver billedet mere klart, og du kan vælge, om kærligheden skal
prioriteres eller ej.
Annonce
Årets bedste råd
Giv slip på gamle drømme og lad nye opstå.
Løven
En rejse, du ser frem til, eller et projekt, der skulle lære
dig noget nyt, kan i starten af året gå hen og udvikle sig helt anderledes end
forventet. Du må acceptere dét, som du ikke kan bestemme over. Som året skrider
frem, stiger din energi, og fra sommeren har du kræfter til at være den sjove,
generøse og varme person, som du jo er.
Økonomi og arbejde
Dit samarbejde med andre kan være præget af et clash mellem
fantasi og virkelighed, og det kan være svært for dig at definere, hvad der er
hvad. Lad tiden vise dig, hvad der står, og hvad der falder. Bølgerne lægger
sig, og der falder ro på din opgaver og pligter, når vi kommer til det sene
forår.
Din omgangskreds kan tage nogle uventede drejninger i dette
år. I den proces er der rig mulighed for at møde nye spændende bekendtskaber,
der måske ligefrem kan blive til en selvvalgt familie. Din involvering i
initiativer sammen med andre kan blive meget lærerig og udviklende for dig, så
hold dig endelig ikke tilbage.
Kærlighed
Søger du kærligheden, får du en ekstra medvind fra juli
måned og frem. Men ligesom det sker, så skal du først igennem et tjek på, om du
nu også ved, hvad du vil have, og hvad du selv har at give. I de faste forhold
er der året igennem lagt an til udvikling og fordybelse, så sørg for at finde
tid til hinanden.
Annonce
Årets bedste råd
Lad dig inspirere, så du kan være endnu
mere dig.
Jomfruen
For dig bliver 2026 et år, hvor du af flere omgange bliver
udfordret i at inddrage følelser og den dybere forståelse i din ellers
sædvanligvis nøgterne fortolkning af dagligdagen og dens hændelser. Så det kan
være en god ide bevidst at arbejde på at dykke ned i følelsernes verden og det
sprog, der hører sig til der.
Økonomi og arbejde
Du må vænne dig til at håndtere omskifteligheder og
forandringer i dine daglige opgaver og finde den udvikling, der byder sig til,
når noget er i bevægelse. Dit mål og sigte for din fremtid finder en ny kurs.
Et skifte, hvad end du har ønsket det eller ej, som betyder, at du må pejle
efter et nyt sigte i livet.
Der er, særligt i den første halvdel af året, et godt
samspil mellem din familie og dit sociale netværk. Måske nogle af dine venner
ligefrem vokser ind i at blive din selvvalgte familie. Dine sociale aktiviteter
er mange og giver dig glæde, men efter sommeren daler denne aktivitet, og det
er tid til mere alenetid og fordybelse for dig selv.
Kærlighed
Annonce
Efter nogle år, hvor dit kærlighedsliv har krævet noget af
dig og måske givet dig mere modstand, end du har haft lyst til, så byder året
på mere ro i dette felt. Når vi er kommet igennem de første måneder, så bevæger
dit hjerte sig ind i det private og spirituelle rum, hvor kærligheden kan
opleves nær, intim og stor.
Årets bedste råd
Respekter og anerkend dine følelser.
Vægten
Dette er et år, hvor der er meget energi i dine
partnerskaber. Det betyder, at du kan hente inspiration fra dem, der er tæt på
dig, til at udvikle din egen kreativitet, forståelse og indsigt i livet. Måske
du ligefrem tager et nyt livssyn til dig, om ikke andet så sker der meget
omkring dig, som giver dig stof til eftertanke.
Økonomi og arbejde
Du har i den første halvdel af året vind i sejlene på de
projekter eller ideer, som du kaster dig ud i. Det betyder, at du kan være den,
der fører an og samler folk omkring dig til en fælles indsats. Økonomisk skal
du i månederne oktober og november være opmærksom, en grundig gennemgang af
budget og forbrug kan være nyttig.
Underliggende følelser, det, der ikke bliver sagt, men kan
fornemmes, spiller en rolle i dine nære relationer. Måske skal gamle myter
aflives ved, at man tager dem op og ikke undviger samtalen. Efter sommeren har
du kræfter til at gå i kast med et nyt engagement i en mærkesag, det vil give
mulighed for nye og sjove bekendtskaber.
Annonce
Kærlighed
Det ulmer i dit evt. parforhold i de første to måneder af
året. Fornemmelser konfronteres med fakta, og fundamentet i jeres relation
udfordres. Skår kan klinkes og blive til stærke erfaringer på sigt. Søger du
kærligheden, er marts måned gunstig, men vær åben for at møde en person, som
ser med andre øjne på livet.
Årets bedste råd
Vær oprigtig i dine relationer med alt,
hvad det indebærer.
Skorpionen
Der foregår noget i dig på det indre plan. Det kalder på
fordybelse og tid til, at du kan bore dig ned i din historie, og hvad den
betyder for dig i din hverdag. Det handler om frigørelse. Når du er afklaret,
er der kræfter til, at du kan kaste dig ud i nye spændende eventyr og prøve
kræfter med det, du drømmer om.
Økonomi og arbejde
Dit daglige samarbejde med andre, hvad end det er på arbejde
eller i andre sammenhænge, er præget af en ustabilitet og uforudsigelighed i de
første måneder af året. Det kan være længere tids ”opsparing”, som skal
forløses. I anden halvdel af året har du mod på et nyt job/opgave som kan være
økonomisk til fordel for dig.
Samtalerne med dine venner kan af flere omgange i året være
præget af en dybde og inderlighed, som du holder af og trives i. I sommeren
bliver du udfordret og står over for et valg. Vil du prioritere din familie
eller vælge at gå din egne veje for at realisere noget, du drømmer om? Måske
kan der findes et kompromis.
Kærlighed
Efter nogle år med uro og måske endda utryghed i kærlighed
og partnerskab, falder der hen på foråret ro på, og du kan sænke dine skuldre
og vide, at nu skal du ikke passe så meget på. Søger du kærligheden, er de
første uger af året gunstige. Du skal søge i dit nærmiljø og blandt dem, du
møder i hverdagen.
Årets bedste råd
Konkretiser dine drømme, så de kan
realiseres.
Skytten
Juli måned er for dig et skæringspunkt. Inden har du travlt
med at fordybe dig i din egen indre verden og dine rutiner. I juli finder du
inspiration og fornyet energi til at gå i kast med at tilegne dig en ny viden.
Det er ikke bare lidt for sjov, det kan være et seriøst studie, som får
betydning for dig og dit livssyn.
Økonomi og arbejde
Din økonomi er udfordret i de første to måneder af året, så
vær ekstra opmærksom, og vent med at træffe større beslutninger, til foråret er
godt i gang. Fra april måned og frem finder du det overraskende lettere at
styre din hverdag og få udført dine opgaver. Det giver dig mod på at tage nye
initiativer op.
Efter et par år, hvor du har haft et større ansvar i
familien, så letter energien i foråret. Men netop som det sker, så kan der være
et opgør, en krakelering af en gammel historie, hvor det, der ikke længere
hører til, må falde bort. Du finder energi i frigørelsen og kan bagefter bedre
selv bestemme, hvad du vil og ønsker dig.
Kærlighed
Er du i et fast forhold, oplever du, at din partner flere
gange i løbet af året går ind i en proces, der synes svær at forstå. Og du skal
ikke forstå og være klog, du skal bare være følelsesmæssigt rummelig. Søger du
kærligheden, er der gode muligheder for et møde, særligt efter april, men vær
forberedt på at blive overrasket.
Årets bedste råd
Gør alvor af din tørst efter ny viden og
indsigt.
Stenbukken
Der kommer fokus på dine rødder og dit fundament fra tidligt
i det nye år. Der er noget, du skal arbejde med, et ansvar, du må løfte. Det
kan være dit hjem, din historie, din arv, som du på den ene eller anden måde må
tage et opgør med for at give slip på det, du ikke længere skal bære med dig.
Økonomi og arbejde
Dine ellers satte daglige rutiner bliver udfordret, og du må
forlige dig med, at tiden er til forandring. Du kan ikke selv styre alt, hvad
der sker omkring dig og dine opgaver, så vær åben og tag imod. Midt mens
sommeren er på sit højeste, står du godt i forhold til at få en god indtjening
på en indsats, du har lagt.
Igennem hele året skal du indstille dig på, at du både
oplever en stærk forbindelse med dine nære og kære, men samtidig også kan have
svært ved at være nøgtern omkring, hvad der sker i relationerne. Fakta
konfronteres med følelser, og du må respektere begge sider. Øv dig på at lytte
uden hurtigt at konkludere.
Kærlighed
Du har medvind gennem det sene forår og ind i sommeren, når
det kommer til kærligheden. Derefter er det ikke det livsområde, som du bruger
flest kræfter på. Opmærksomhed på din partner er dog altid en god ide. Er du
single og søger kærligheden, så kan sommerferien byde på starten af noget nyt.
Årets bedste råd
Find en god og sund balance mellem følelser og fornuft.
Vandbæreren
I årets første to måneder skal du være ekstra opmærksom på
din kommunikation. Noget, du synes er helt uskyldigt udtrykt, kan vise sig at
blive opfattet meget anderledes. Så vær omhyggelig, og sørg for at få nuancerne
og respekten med. Kreativt kan du i år sprænge rammerne for, hvad du selv tror,
du kan, så søg inspiration.
Økonomi og arbejde
Efter et par år, hvor du har skullet arbejde ekstra hårdt
for at tjene din løn, vil du i foråret kunne mærke, at presset på økonomien
letter. Du har stadig masser af lyst til at gå i kast med nye ideer og opgaver,
men midt på året sker der et skifte, og partnerskabet i dine projekter bliver
mere aktuelt og relevant.
Foråret kan byde på uro og forandringer hos din familie, de
gamle kompleksiteter skal enten løses eller lægges bort. Derefter bliver det en
ny tid, og du kan sænke skuldrene. Særligt i sommeren er der en god energi i
dit sociale netværk. Nye mennesker kommer dig i møde, og venskaber kan opstå
omkring dine interesser.
Kærlighed
Midt på året kommer der en ny vind af energi og optimisme
ind i dit kærlighedsliv og partnerskab. Sæt tid af i juli til samvær, måske på
ferien, det kan give fornyelse og inspiration til jeres samliv. Søger du
kærligheden, så er det også juli, der er den bedste måned, men resten af året
er også gunstigt for et spændende og lærerigt møde.
Årets bedste råd
Find inspiration hos dine venner til kreativitet og
udvikling
Fiskene
Mens du har masser at se til i årets løb, sker der samtidig
også noget på dit indre plan. Din tro, dit fundament og dit selvværd er i en
fælles udviklingsproces, hvor disse områder både støtter og udfordrer hinanden.
Denne proces kan give forandringer i mange aspekter af livet og kan styrke dit
grundlæggende værdisæt.
Økonomi og arbejde
Du kan opleve, at din økonomi er ekstra udfordret i de
første to måneder af året. Er der rod fra tidligere, så dukker det op nu. Så
det er om at være saglig og se situationen i øjnene. Som vi nærmer os sommeren,
finder du lyst og kræfter til at arbejde ekstra, hvilket kan åbne nye døre for
dig på sigt.
Året kan meget vel byde på forandringer i familien. Måske
kommer der nye til, måske skal der ændres på traditionerne, måske skal der
arbejdes på relationerne. Samarbejdet med en eller flere af dine venner kan
være givtigt for dig og styrke dine ressourcer, men sørg for at holde fast i
nogle sunde aftaler.
Kærlighed
2026 er et år, hvor
din partner har brug for din støtte til at gå i dybden og ind under huden på
følelser og fornemmelser. Særligt i februar og marts måned er det tid til at
give plads til fordybelsen og få talt om det, der kan være svært at sætte ord
på i hverdagen. Tag jer tid til blødt samvær uden hektiske planer.
Årets bedste råd
Anerkend din intuition og lad den hjælpe dig i dine valg