Sponsoreret indhold

Efterårets store museumsoplevelser for hele familien

De skæve, sjove, anderledes og kunstfærdige museumsudstillinger venter dette efterår. Her får du listen over nogle af dem, du og resten af familien ikke må gå glip af.

Krydr familiens efterår med store kunstoplevelser, der vækker opsigt, udsyn og eftertanke. Her får du en samlet liste over nogle af sæsonens must-sees.

Flere farvede, aflange figurskulpturer hænger i et udstillingsrum på et kunstmuseum.

Efterårsferie på Kunsten: Tid til hygge, kunst og kreativitet

På Kunsten i Aalborg er der i hele efterårsferien masser af store kunstoplevelser for hele familien. Gå på opdagelse i det fabulerende univers i udstillingen 'Ovartaci – Jeg begyndte som paradisfugl', og fortsæt i Kunst-Lab, hvor børn og voksne kan skabe deres egen forunderlige sjæleven med inspiration fra Ovartacis værker.

Fordyb jer i den nyåbnede udstilling 'Frida Orupabo – Get close enough and you can’t see', der undersøger krop, race, køn og identitet, eller bliv klogere på udstillingerne på en af efterårsferiens guidede ture. For børn og barnlige sjæle er der mulighed for at gå på emoji-jagt eller at tage rollen som kunstdetektiv i museets udstillinger.

Er der brug for en pause, kan I nyde en dejlig frokost eller en kop varm kakao i Brasserie Kunsten med udsigt til Skulpturparkens efterårsfarver. Bind også en fin sløjfe på besøget i Butik Kunsten, som bugner af efterårsnyheder, kunstbøger, legetøj og unikadesign.

Se hele guiden til efterårsferien på kunsten.dk

To personer sidder ved et cafébord mellem to biler foran en restaurant.
Foto: Herman Hertzberger

Efterår i DAC: Se byen med nye øjne

Hvorfor får nogle steder os til at blive, mens andre får os til at skynde os videre? I Dansk Arkitektur Centers nye udstilling Cities for People kan du opleve, hvordan byens indretning påvirker vores trivsel, relationer, sundhed og følelse af at høre til – ofte uden at vi lægger mærke til det. Udstillingen er udviklet af Dansk Arkitektur Center i samarbejde med Jan Gehl og virksomheden Gehl.

Mærk på egen krop, hvornår et sted føles trygt eller utrygt, og oplev, hvordan det samme byrum kan føles forskelligt alt efter alder, køn og livssituation. Eksempler fra København, New York, Sydney og Shanghai viser, hvordan gader, pladser og mødesteder kan skabe liv og fællesskab. Gå derfra med et nyt blik på din by.

Cities for People kan opleves fra den 5. oktober. På åbningsdagen fejres samtidig Arkitekturens Dag med gratis adgang, særomvisninger og åbningsfest med talk, dragshow og dj. Slut besøget i DAC's Rooftop Café med udsigt over København og havnen. 

Indvendigt kig op i James Turrell Skyspace med grønt lys og cirkulær åbning mod himlen.

Oplev James Turrells spektakulære Skyspace på ARoS

Besøg ARoS i efterårsferien, og oplev det helt nye Skyspace 'As Seen Below'. Her mødes lys, himmel, rum og farver i en sanselig kunstoplevelse, der inviterer dig til at kigge op mod vores fælles himmel og ind i dig selv. For børn og familier er der hver dag dans i Skyspacet, hvor I med høretelefoner på kan danse jer gennem det store kunstværk og opleve lys, musik og bevægelse smelte sammen.

ARoS’ efterårsferieaktiviteter er åbne for alle fra lørdag den 10. oktober til søndag den 18. oktober fra kl. 9-16 og er gratis med årskort eller efter betalt entré til museet. Husk, at børn og unge under 18 år altid har gratis adgang.

I den nye udstilling 'Favoritter fra samlingen' kan I få et glædeligt gensyn med ikoniske værker fra ARoS’ samling og opleve den livagtige skulptur 'Couple Under an Umbrella', skabt af den australske kunstner Ron Mueck, der også står bag 'Boy'. Skulpturen skildrer et ældre par under en parasol, skabt i præcis dobbelt menneskestørrelse og med hyperrealistisk præcision.

Person står i mørkt udstillingsrum foran stor skulptur formet som en ananas.

Farver, leg og kreative værksteder på SMK

En gamerstol hænger ned fra loftet, en kæmpe ananas møder dig i mørket og i museets imponerende forhal finder du et callcenter, hvor du kan sludre og oplade din mobil.

Oplev den nye udstilling 'Parterapi' med kunstnerne Bank & Rau, Hesselholdt & Mejlvang, J&K og Randi & Katrine, som har indtaget SMK med kæmpestore installationer og skulpturer. Det handler om fællesskaber og vores forbindelser til hinanden, og der er nok at gå på opdagelse i sammen.

Efterårsferien på SMK byder også på fælles oplevelser for både store og små, når museet inviterer til gratis familieture, kreative værksteder og omvisninger på sporet af farven blå.

Når du har brug for en pause, kan du nyde sæsonens frokostretter og friskbagt bagværk hos SMK’s café Magnolia.

Børn og unge under 18 år har gratis adgang til SMK.

Tre gode grunde til at holde efterårsferie på Designmuseum Danmark

Når bladene falder, og luften bliver kølig, er der god grund til at søge indendørs – og i efterårsferien er der meget at komme efter på Designmuseum Danmark.

1. Henrik Vibskov: The Exhibition: Den nyåbnede udstilling 'Henrik Vibskov: The Exhibition' tager dig med på en rejse gennem designerens sanselige univers, hvor kunst, musik, scenografi og mode krydser spor. Det er en oplevelse, som pirrer sanserne – og et oplagt sted at starte efterårsferien.

2. Familieværkstedet: Har du børn med, er der rig mulighed for at gå på opdagelse sammen. I det kreative familieværksted kan børn og voksne lave vifter inspireret af Vibskovs univers – udstillingen appellerer i sig selv også til sanserne med farver og former, der fanger de mindste gæster.

3. Haven, caféen og butikken: Når benene trænger til en pause, venter museets hyggelige have, hvor der er plads til at trække vejret. Bagefter kan I runde dagen af i caféen eller kigge forbi museumsbutikken efter en souvenir fra besøget.

SLUSEN. PR foto Ribe Kunstmuseum

Når kunst og natur smelter sammen: Særudstilling SLUSEN på Ribe Kunstmuseum

Efteråret på Ribe Kunstmuseum byder på en unik oplevelse med særudstillingen Seimi Nørregaard. SLUSEN. Træd ind mellem det vilde og det tæmmede, og gå på opdagelse i en sanselig verden inspireret af Ribe Å, havet og museets naturromantiske kunst.

Med udstillingen SLUSEN kan du glæde dig til en dramatisk totalinstallation, der vækker sanserne og lader natur og kultur gå op i en højere enhed. Det er en udstilling, der på én gang er lokalt forankret og universelt appellerende. 

Udstillingen vises fra den 10. oktober 2026 til den 24. januar 2027. Oplev også den faste samling med dansk kunst 1750-1940, og nyd museumshaven med kig til Ribe Domkirke. Tag familien med i børneatelieret med plads til at tegne, male og lege. I skoleferierne er der gratis kreative værksteder. Se aktuelle arrangementer i museets onlinekalender.

Gratis adgang for alle under 18 år. Åbningstider, priser m.m. findes på hjemmesiden.

Mennesker går rundt i en oplyst gårdsplads med farvet lys og røg en mørk aften.

Uhygge og gys i efteråret

Nat på museet: Mørket sænker sig, og uhyggelige væsner dukker op, når vi holder Nat på museet i Holbæk, Nykøbing Sjælland og i Kalundborg. Museerne slukker lyset og inviterer de mest uhyggelige skabninger indenfor. Ingen kan forudsige, hvad der gemmer sig i de gamle huses kroge, men helt sikkert er det, at det bliver hårrejsende. Nat på museet er til alle dem, der elsker et godt gys.

Byernes mørke historier: Kom med på en familiebyvandring i Holbæk eller Kalundborg, når aftenen falder på. Hør historierne om skeletter, der rasler under dine fødder, og kom med ned i de mørkeste kældre.

De dødes nat: På Slagelse Museum kommer spøgelserne til De dødes nat. Nogle er i stand til at fortælle deres historie, mens andre kun kan sprede skræk og rædsel… Tør du møde dem?

Uhygge for de mindste: På Ringsted Museum er der skattejagt og bålhygge med historier. Museet er pyntet op, men det bliver ikke alt for uhyggeligt.

Læs om alle de uhyggelige arrangementer.

To børn i jakker undersøger noget i en bakke i en solbeskinnet efterårsskov.

Udforsk træerne og Karen Blixens verden på Rungstedlund

I Karen Blixens naturskønne forfatterhjem kan I gå på opdagelse i den verdensberømte forfatters historiske stuer, fordybe jer i hendes liv og værker og mærke naturen i det fredede fuglereservat udenfor. I efterårsferien sætter museet fokus på træer i både kunst og workshops.

For børnefamilier byder efterårsferien på kreative akvarelworkshops, hvor både børn og voksne inviteres til at male træer og skov. På udvalgte dage kan børnene udforske træernes hemmeligheder sammen med museets naturformidler i vildskoven.

I kunstneren Rune Bosses aktuelle særudstilling 'Som et træ' kan I udforske jeres forbundethed med naturen. Udstillingen tager afsæt i kunstnerens fascination af træerne i skoven og er inspireret af Karen Blixens vilde natursyn. Udstillingen kan opleves både udendørs i fuglereservatet og indenfor på museet.

Hos Café Madam Carlsen kan I nyde en pause med kig til haven og efterårsskoven udenfor.

Museet har åbent fra tirsdag til søndag i uge 42. Læs mere på museets hjemmeside.

3D-printet kunst på Danmarks Tekniske Museum

Tæt udsnit af farverige, skulpturelle lamper, der lyser i forskellige nuancer.

I efterårsferien kan du og dine børn være med til at bygge en fælles installation på Danmarks Tekniske Museum. I designer og laver jeres egen lille del sammen, som sættes på det store værk – og for hver familie, der er forbi, vokser installationen. 

Værkstedet er lavet i samarbejde med kunstneren Mikkel Nielsen, der arbejder med 3D-printede værker. I samme periode viser museet for allerførste gang et helt nyt værk af Mikkel – sammen med en række af hans lamper, der pryder museets café hele ferien. 

Vær med i det kreative værksted Spektakel 10.-18. oktober, dagligt kl. 10.30-15.30. Aktiviteten er inkluderet i almindelig entré, og børn og unge under 18 år har gratis entré.

Læs mere på deres hjemmeside.

Følg Mikkel Nielsen og hans arbejde på Instagram.

Barn går gennem farverig, labyrintlignende museumsudstilling med store grafiske figurer.

Efterårsferien på Kunstmuseum Brandts

Der er mange gode grunde til at tage på Kunstmuseum Brandts i efterårsferien.

Kom og oplev den nye udstilling 'Kunst på bordet!', som udforsker stillebengenren gennem 400 år. Der vil være særlige rundvisninger i udstillingen hver dag i efterårsferien. Herudover er ferien en god mulighed for at nå at se udstillingen 'Den fantastiske bus' af Jakob Martin Strid, inden den lukker den 18. oktober. Der vil også være særlige rundvisninger i denne udstilling torsdag og lørdag i efterårsferien.

Som altid kan børnene også slippe fantasien løs i den farverige sanseudstilling af HuskMitNavn. Husk at booke en tid på forhånd.

Der er også mulighed for at drikke en kop kaffe i kunstcaféen eller at købe en lille ting til hjemmet i kunstshoppen.

Følg med i alle tingene, der sker, på hjemmesiden.

To voksne og to børn står tæt samlet om en lysende plasmakugle indendørs.

Oplev energiens verden til en sjov og lærerig dag for hele familien

I det midtjyske finder I Energimuseet, hvor det usynlige bliver synligt, og hvor kræfterne bag det moderne samfund kan mærkes. Her udfoldes energiens fascinerende historie, imens man rører, lærer og hygger. Gå på opdagelse i museets udstillinger, og slip den indre pilfinger løs i de mange aktiviteter.

Familien kan nemt bruge 3-4 timer på at udforske, skabe og opleve. Det populære 'højt hår '-show lader jer opleve 220.000 volt på egen krop i en sikker, men nervepirrende demonstration af statisk elektricitet. Er I til endnu mere power? Så kom og oplev det fascinerende lynshow. Her bliver lyn tæmmet med store teslaspoler, der skaber bragende lysglimt, som kan mærkes.

Med udstillinger fordelt på mange bygninger og udendørsarealer er der altid noget at opleve, uanset om solen skinner, eller regnen falder. Alle under 18 år har gratis adgang.

Se åbningstiderne her.