Nicolaj Rosé til "Reality Awards"-sommerfest 2026.

Nicolaj Rosé afslører: Dater ny kvinde

Nicolaj fra "Temptation Island" har fundet melodien med en ny kvinde. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO


Den første sæson af "Temptation Island" har taget seerne med storm og sat nye grænser for dansk reality. 

Særligt Liv Madsen og Nicolaj Rosé, der deltog som kærestepar, har været et af de helt store samtaleemner. 

De endte begge med at rejse hjem med hver sin single, men kunne for få uger siden røbe, at ingen af de forhold holdt. 

Artiklen fortsætter under videoen.

Mange havde håbet på Nicolaj og Mias relation, der dog ikke holdt mere end et par måneder efter hjemkomst. 

Men nu er der sød melodi hos Nicolaj igen, der kan afsløre over for Realityportalen, at der er en ny kvinde i hans liv. 

– Jeg kan bekræfte, at jeg er begyndt at date en seriøst, fortæller Nicolaj og tilføjer, at de har datet en månedstid. 

– Det går godt, men hun er meget privat, og vi er ikke interesseret i at komme ud offentligt endnu. 

Nicolaj er også på det seneste blevet et genkendeligt ansigt inden for reality, og derfor var det også noget, som den nye, private kvinde skulle overveje, før relationen startede. 

– Jeg har lovet hende ikke at sige noget endnu, for hun er meget privat. Hun har i forvejen givet mig en chance i forhold til det her reality-noget. Det er næsten noget af det, der gjorde, at hun ikke var interesseret i at møde mig i starten. Folk er jo forskellige, slutter Nicolaj.