Jannie Ree står udendørs ved siden af en mand foran en lys bygning
Jannie Ree i selskab med sin mangeårige ven Peter Asschenfeldt til sin bogreception på "Kærlighedens mange ansigter".

Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte

Erhvervsmanden overvejer, om pensionisttilværelsen primært skal være på Malta eller i Danmark.

logo herognu HER&NU HN

Janni Rees tætte ven igennem 25 år Peter Asschenfeldt var blandt gæsterne til fejringen af tv-divaens nye bogudgivelse ”Kærlighedens mange ansigter” fra forlaget Frydenlund på Frederiksberg sidste onsdag.

Erhvervsmanden, som runder de 70 til oktober, forsikrede om, at han har det godt.

Artiklen fortsætter under videoen...

– Det går da meget godt. Jeg er i live, og det er jeg meget tilfreds med, når jeg snart fylder 70 år, sagde han med et smil. 

Lige nu går overvejelserne på, hvad der skal ske, når han i nær fremtid går på pension. En beslutning, han første gang fortalte om til BILLED-BLADET og ligeledes bekræfter over for HER&NU.

Han er dog i tvivl om, hvor han skal nyde sit otium.

– Jeg bor også på Malta, men vi er residents i Danmark. Men vi overvejer klart, om vi skal bruge mere tid på Malta. Vi har en lejlighed dernede, som vi er meget glade for at være i, forklarede Peter, som lige nu bor sammen med datteren Victoria Asschenfeldt på 27 i en penthouse lejlighed i Sydhavnen. 

Artiklen fortsætter under billedet...

Men det trækker også i rigmanden, som lige nu råder over tre lejligheder i hovedstadsområdet, at nyde pensionen i Danmark. 

Victoria Margrethe Asschenfeldt og Peter Asschenfeldt på rød løber ved “Pagten”-premiere
Victoria Margrethe Asschenfeldt er også en del af rigmandens virksomhed. Victoria har dog udtalt til BILLED-BLADET, at hun formentlig satser på musikken frem for at drive virksomheden videre.

– Jeg flytter enten ud på Papirøen – regner jeg med – ellers flytter jeg til Malta. Det er også, fordi jeg bliver 70, at jeg går og planlægger, hvad jeg vil, når jeg bliver pensionist, slog Peter fast, som endnu ikke ved, om fødselsdagen skal fejres.

– Jeg synes ikke, det er specielt værd at fejre, at jeg bliver 70. Jeg ved ikke, hvad jeg gider, eller om jeg er på Malta eller i Danmark, tilføjede Peter, som har fødselsdag den 25. oktober.