En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder

Hvad gør dig glad?

– At være sammen med mine børn og børnebørn. Der er jeg mig selv, og jeg bliver et legebarn. 

Selvfølgelig værdsætter jeg mine venner, veninder og kæreste, men det er fantastisk at have en hel dag med min familie. Det er der, jeg føler mig mest elsket. 

Det går lige ind i hjertet, og jeg føler, jeg kan gå på vandet, når de fortæller mig, at de elsker mig. Det er vi gode til i min familie. Lige fra børnene var små, har jeg fortalt dem hver dag, at jeg elsker dem.

Jeg er generelt meget glad og har let til latter, og det kan være de helt små ting. Jeg kan falde over noget, og så er jeg ved at dø af grin. Jeg har altid været et meget positivt menneske. 

Når jeg står op om morgenen, er jeg som regel aldrig ked af det eller negativ. Jeg tænker, at i dag bliver en dejlig dag. Det gør, at jeg hele tiden kan rejse mig og komme videre, selvom jeg har været nede at bide i gulvtæppet. 

Mit positive sind kommer fra min far. Der var ikke noget, der kunne slå ham ud. Det har jeg også givet videre til mine egne børn.

Hvornår føler du dig stærkest?

– Jeg er stærk i modgang. Jeg har lært hjemmefra at klare mig selv fra en ung alder. Jeg skulle kæmpe for at nå mine mål. Derfor har jeg altid haft min styrke. 

Men når jeg ser tilbage på mit liv, kan jeg godt blive overrasket over, hvordan jeg kunne klare mig igennem visse ting. Jeg har været i nogle forhold, hvor andre har sagt til mig, at det havde de aldrig klaret. Jeg har også fået at vide af en tidligere partner, at jeg er en kriger.

Jeg var allermest stolt af mig selv, da jeg rejste mig igen efter min retssag i 2014. Jeg kom hurtigt ud på den anden side og formåede stadig at få jobs, hvor andre måske havde givet op. Jeg er også stolt af, at jeg stadig står på benene efter mine skilsmisser.

Hvad kan gøre dig mest vred?

– Uretfærdighed. Det gør mig rasende, hvis nogen påstår, jeg har gjort noget, jeg ikke har, eller hvis de skriver en løgn om mig på internettet. Det er ikke retfærdigt, når man ved, hvad der er foregået. 

Det kan også være, hvis nogen forsøger at manipulere mig ved at få mig til at tvivle på mig selv. Jeg bliver virkelig gal, men det gør mig allermest ked af det, for jeg synes ikke, det er i orden.

Når jeg bliver vred, kan jeg godt finde på at gå ind i mig selv, men oftest er jeg god til at få det ud. Hvis min kæreste for eksempel påstår, jeg har sagt noget, jeg ikke har, så bliver jeg en kriger og kan godt fare op, men så falder jeg også ned igen.

Har du nogensinde følt dig svigtet?

– I min barndom oplevede jeg svigt på grund af min far, som var kvartalsdranker. Det var et kæmpe svigt, da han pludselig ikke kunne opfylde sin faderrolle for mig, for han drak måske en uge i træk. Jeg har tilgivet ham for det, og jeg havde det bedste forhold til ham. Han var min klippe.

Jeg har også haft veninder, som lige pludselig er vendt på en tallerken og har svigtet mig. Jeg troede, vi kunne betro os til hinanden, og så har de brugt det imod mig bagefter. 

Derfor passer jeg på med, hvem jeg lukker ind. Jeg har ryddet meget op i mine venskaber, og hvor jeg førhen tilsidesatte dem, jeg har kendt hele livet, fordi nye mennesker var spændende, har jeg lært at værdsætte de langvarige bekendtskaber.

Hvornår græd du sidst?

– Jeg græder stort set aldrig. Sidste gang var i januar i år, da jeg fik at vide, at min papfar var død. Jeg tror aldrig, min kæreste har set mig græde. Han var chokeret, for han har let til tårer, og det har jeg slet ikke. 

Min papfar og jeg var tætte, fordi han havde været sammen med min mor i 33 år. Da min far døde i 2018, følte jeg, at jeg stadig havde en far i min papfar. Vi har altid haft det sjovt sammen. Vi sad altid og fik en lille snaps og sniksnakkede i hjørnet.

Udover det har jeg ikke grædt, siden min far døde. Dengang fik jeg at vide af min daværende partner, at jeg skulle stoppe med at græde og komme videre, og så var der noget, der blokerede sig i mig. 

Lige inden mistede jeg også min hund, så det var som om, jeg fik slettet et helt kapitel af mit liv. Jeg tror aldrig, jeg har bearbejdet den sorg til min far. Den har siddet i mig siden, og jeg tror, det var derfor, det hele eksploderede, da jeg fik at vide, at min papfar var død. 

Jeg kunne godt græde, før min far døde. Jeg ville også gerne græde mere, for jeg tror, at man har godt af det. Jeg kan godt misunde dem, der nemt kan græde. Men selvom jeg ikke har let til tårer, er jeg stadig meget følsom. Jeg får ondt i hjertet, hvis jeg ser, at nogen gør andre fortræd.

LÆS OGSÅ

Få uger efter brylluppet tager Kåre Quist og Vibeke Lentz fusen på alle: ”Vi er blevet gift igen!”

Det er under to måneder siden, at tv-vært Kåre Quist og model Vibeke Lentz første gang sagde ja til hinanden. Lørdag formiddag gjorde de det igen – denne gang under mere formelle rammer ved en smuk vielse i Christiansborg Slotskirke omgivet af venner og familie.

Hvordan håndterer du sorg?

– Jeg prøver at lade være med at tænke på det og gemmer det væk. Jeg har en sorg for min barndom med mine forældre, som jeg også har valgt at lægge låg på. 

Jeg har selvfølgelig gået til psykolog tidligere, men jeg tror, at de har svært ved at få det ud af mig, for jeg er god til at bare lade det ligge og ulme. Nogle gange burde jeg dykke ned og rode ved det. Det siger min mor også. Der er ting, jeg har fortrængt. Ting, jeg ikke kan huske. 

Jeg tror, at det er ting, der gør for ondt på mig. Jeg ville ønske, at jeg var bedre til at rode rundt i mine følelser og få dem op til overfladen, men jeg er for god til at kontrollere mig selv. Det er en overlevelsesmekanisme, tror jeg, at jeg simpelthen trykker på en knap for at beskytte mig selv. Det er noget, jeg arbejder på.

Hvad gør dig bange?

– Jeg har lige sagt farvel til min faster, som døde på et hospital. Hun var terminal og fik hverken nok smertestillende medicin eller besøg. Den måde, hun døde på, var forfærdelig. 

Tanken om, at jeg ender sådan en dag, hvor jeg ligger og svinder ind, gør mig virkelig bange. Derfor har jeg taget fat i min datter, som er sygeplejerske, og sagt, at jeg aldrig må ligge alene i smerte.

Jeg kan godt blive bange for at blive ældre. Nogle gange tænker jeg på, hvad der sker, hvis jeg når en alder, hvor der ikke er brug for mig mere på samme måde. Hvad skal jeg så? Jeg er også bange for at dø, for jeg vil ikke sige farvel til dem, jeg elsker.

Jeg vil ikke gå glip af noget. Jeg elsker at leve. Derfor føler jeg, at det bliver sværere for hvert år, der går. Jeg har ikke lyst til at have fødselsdag. Men jeg prøver at passe på mig selv, så jeg forhåbentlig får et langt liv, og jeg kan nyde mine børn og se mine børnebørn vokse op. 

Jeg er meget opmærksom på min mor, for hun er den eneste, jeg har tilbage, og lige pludselig er hun også væk. Det er også en stor frygt for mig, at der sker mine børn eller børnebørn noget. Jeg vil slet ikke tænke på, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg mistede dem.

Føler du skam over noget?

– Jeg kan huske, at min eksmand sagde til mig under min retssag i 2014, at jeg ikke skulle lade det gå mig på, men der var selvfølgelig altid skammen. 

jeg synes, jeg gik igennem noget uretfærdigt, så følte jeg stadig en skam over selve det at blive dømt, og at jeg skulle opleve det i mine 40'ere, når nu jeg aldrig har været på kant med loven. 

Det var noget andet, hvis det var et mønster fra mine unge dage,men det var det ikke. Skammen sidder stadig i mig, og jeg skal leve med den resten af livet.

Et eller andet sted kan det også være skamfuldt at blive skilt, for når man går ind i et ægteskab, føler man, at det skal være for evigt. Det kan godt være, at folk ikke troede på os i starten, men de kom til at tro på os. Derfor opstod der også en vis skam, da folk fik ret i, at det ikke holdt.

Fortryder du noget?

– Jeg fortryder ikke, at jeg gik fra børnenes far, men jeg kan godt fortryde nogle af konsekvenserne. Jeg har tænkt meget over, om det var det rigtige, at jeg handlede så meget på mine følelser. 

Jeg havde nok valgt anderledes, hvis jeg vidste, hvor mange konsekvenser det havde. Jeg har efterfølgende spurgt mig selv, om jeg tænkte nok på mine børn. Hvis jeg var blevet, havde der været mere ro på. 

Der var selvfølgelig også ting, da vi var sammen, som gik ud over børnene, som for eksempel skænderier, så man skal ikke blive i et forhold for enhver pris. 

Men det får mig til at tænke, at det måske ikke var så slemt at være i forholdet, som jeg troede, og om det var det hele værd at slutte det. Det er ikke for at sige, at jeg ikke er glad for, hvor jeg er nu, for det er jeg.

Jeg fortryder også, at min seneste skilsmisse endte som en offentlig krig. Der skulle vi bare have holdt mund. Når man går igennem en skilsmisse, så er det én ting at bearbejde den selv, men det er endnu hårdere også at forholde sig til, hvad alle andre synes. 

Det var en voldsom skilsmisse, og jeg ville aldrig nogensinde have haft det ude i medierne, hvis jeg kunne gøre det om. Det gode ved det hele er, at han og jeg har sluttet fred. Vi har det fint og kan tale sammen, og det er jeg glad for. Det kan ingen tage fra os.

Hvad gør mest ondt på dig?

– Jeg har haft svært ved at tilgive mig selv for de konsekvenser, som skilsmissen fra min første eksmand havde for vores børn. Det, der gør allermest ondt på mig, er, at vi delte børnene op, da vi gik fra hinanden. 

Jeg havde vores datter, og han havde vores søn. De voksede pludselig op på hver sin måde, og det har også givet en kløft mellem dem, fordi de har været i to forskellige verdener. Det kan man godt mærke på dem nu. 

Det gør ondt, for det ville jeg aldrig have gjort i dag. Jeg har tilgivet mig selv for det nu, men jeg havde svært ved det i lang tid efter, fordi det var så hårdt for børnene.

Jeg har snakket med dem begge om det, for der har selvfølgelig siddet nogle ting i dem, og vi er generelt gode til at tale om de svære ting. De har tilgivet mig. 

Jeg ved fra mig selv, at den slags tager noget tid, fordi det sidder så dybt. Jeg skulle også selv tilgive både min far og min mor for ting i min barndom.

Er du lykkelig?

– Ja. Selvfølgelig er der også dage, hvor jeg ikke er lykkelig. Jeg har mange følelser. Men i dette øjeblik føler jeg mig lykkelig og taknemmelig for alt det og alle dem, jeg har omkring mig, som elsker mig, og jeg elsker dem. 

Jeg er taknemmelig for, at alle er sunde og raske og velfungerende. Det gør mig utroligt lykkelig at se mine børn og børnebørn klare sig godt. Det gør mig glad helt nede i maven. 

LÆS OGSÅ

Svend Brinkmann: ”Vi mennesker har skabt alle de problemer, som verden står med, men det er også kun mennesker, der kan løse dem”

Troen på os som menneskehed bliver nødt til at være udgangspunktet, mener Svend Brinkmann i sin nye bog.