Omsorgstræthed:
Foto: Getty Images
Er du altid den, der tager dig af andre – og er du ved at være træt? Ekspert giver sine råd mod omsorgstræthed
Det er godt at hjælpe andre, men over tid kan du opbruge al den omsorg, du har i dig. Så er du blevet omsorgstræt.
De fleste af os vil i løbet af livet opleve at blive omsorgspersoner. Om det er forældre, partner eller børn, der bliver syge eller plejekrævende, stiller vi op.
Men over tid kan det blive for meget. Empatikvoten bruges op, og vi formår ikke at give den omsorg, vi ønsker. Dette kaldes omsorgstræthed.
– Omsorgstræthed er det, du kan opleve, når du har givet omsorg til andre over tid, og du har givet så meget af dit eget hjerte, at hjertet går tomt, siger Janette Røseth. Hun er psykolog og er aktuel med bogen "Omsorgstræthed".