Mand i grøn jakke ved udendørs arrangement til Reality Awards Sommerfest 2026
Lenny Pihl til "Reality Awards"-sommerfest 2026

Vågnede op til flammer: Lenny Pihl på hospitalet

Tv-personligheden er nu indlagt til undersøgelse for røgforgiftning efter en meget uhyggelig nat. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Da Lenny Pihl Christensen, 40, vågnede i morges, stirrede han direkte ind i flammer, som stod i lys lue i soveværelset. 

Tv-personligheden sov med en ven, som lå på sofaen ved siden af, og det var her, ilden startede.

Artiklen fortsætter under videoen...

– Jeg vågnede til lyden af råb, og så kiggede jeg lige ind i flammerne, som var startet i den ende, hvor mit hoved var. Det var en meget intens situation, siger en rystet Lenny til Realityportalen.

Han fortæller også, hvad der forårsagede branden. 

– Det var nogen lys, som min ven glemte at slukke, inden han faldt i søvn, som har tændt ild i hans dyne. Så han vågner ved, at der står flammer op og ned ved hans ben.

Lenny Pihl og vennen er på hospitalet, hvor de er blevet undersøgt for røgforgiftning, og svaret er netop landet. 

Han har fået kulilteforgiftning, hvorfor han lige nu skal have iltmaske på. Trætheden er også til at føle på, medgiver han. 

Realityportalen har også spurgt Lenny ind til, hvordan vennen har det. Det har han i skrivende stund ikke svaret på.