Janni Ree og Jeppe Stokholm i parrets lækre lejlighed tilbage i 2025.

Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler

Romantik var der masser af, da parret fejrede deres toårsdag. Men Janni manglede stadig én ting at få på plads.

logo herognu HER&NU HN

Romantik var der masser af, da Janni Ree og Jeppe Stokholm i går fejrede deres toårsdag som par. 

Til HER&NU fortæller Janni Ree, at dagen begyndte med en romantisk overraskelse fra kæresten. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

– Han overraskede mig med 24 langstilkede røde roser og lækker morgenmad. Om aftenen havde han bestilt bord på Nimb i Tivoli, hvor vi nød en lækker middag til tonerne af The Four Tops og The Temptations, der spillede på Plænen. 

 Friede han?

– Nej, han friede ikke.

Frieri eller ej, lægger Janni heller ikke skjul på, hvad hun sætter mest pris på ved Jeppe.

– Det, jeg er mest taknemmelig for, er, at han er utrolig kærlig og romantisk. Han elsker at forkæle mig, siger hun. 

Selv om Jeppe havde sørget for både roser, morgenmad og middag, var det ikke helt gengældt på gavefronten fra hendes side af.

– Jeg har ikke fået købt noget til Jeppe endnu, indrømmer hun med et grin.

Parrets kærlighedshistorie begyndte i sommeren 2024, da Janni rejste til Schweiz for at få hjælp til nogle skattetekniske spørgsmål i forbindelse med sin virksomhed. 

Den juridiske rådgivning udviklede sig dog hurtigt til romantik, og ifølge Janni var det kærlighed ved første blik. 

Janni Ree og Jeppe Stokholm.