-
Opgivende Janni Ree: Stævnet igen
-
Farvel til kulden: Janni Ree og Jeppe Stokholm vil købe bolig sydpå
-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
Daimi ramt af sorg: Fortæller alt i ny bog
I forbindelse med sit 65-års bladejubilæum udgiver Daimi Gentle sine erindringer i form af en scrapbog.
Hos Daimi er glasset aldrig halvtomt. Hendes liv har været fyldt med kærlighed og oplevelser, og i forbindelse med sit 65-års pladejubilæum udgiver hun nu sine erindringer i form af en scrapbog. – ”Jeg sætter min hat, som jeg vil”.
Artiklen fortsætter under videoen:
– På en eller anden måde har mit liv i showbiz jo været noget værre rod, og så tænkte jeg, det kunne være sjovt at lave en scrapbog, forklarer den lattermilde entertainer, der generøst deler ud af billederne fra sine private album.
– Jeg begyndte at skrive dagen efter, Jytte Abildstrøm døde. Det var hende, der sparkede mig i gang gennem årene, så hvorfor skulle hun ikke også sparke mig nu, hvor hun var død. Jeg kan stadig høre hendes stemme. Hun var min bedste veninde og min mentor. Hun var indimellem også afsindigt irriterende, men jeg holdt rigtig meget af hende.
Artiklen fortsætter under billedet.
Mange af de mennesker, der har været i Daimis liv, er desværre borte nu. Sværest er tabet af hendes mand, Cliff Gentle, som hun dannede par med i over 50 år.
– ”Sorg er hjemløs kærlighed”. Den lille sætning er løbet gennem mit hoved mange gange. Når man begynder at miste sine kære, hjælper den sætning. Det gør den i hvert fald for mig. Døden væltede ind over mig i 1980’erne: Dirch, Preben, Lily og min familie. Det gør så fandens ondt at miste. Hver gang en nær og kær ven dør, springer alle kistelågene op, og de gamle venner står der pludselig lyslevende og vil være til stede i rummet. Det sker hver gang, og det er blevet værre med årene. Jeg har læst et sted, at en klog person har sagt, at man kan gå sine sorger væk. Hvis jeg skal gå min sorg væk, så det bliver det en meget lang tur, og det har jeg ikke kræfter til mere, skriver hun ærligt i bogen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Elsker hverdagen
– Jeg sad gudskelov hos min far, da han døde. Jeg nåede det ikke med min mor, men hendes pande var stadigvæk lun, da jeg kyssede den. Min mands død var et chok i 2014. På Riddersalen sad han frisk nede i salen med venner og så vores 100-års kabaret ”Som var det i går”. Halvandet døgn efter sagde jeg farvel til ham på hospitalet. Jeg forstod det ikke, min hjerne ville ikke lystre. Jeg spillede forestilling den dag, han døde, og fortsatte over i vores juleforestilling. Jeg kunne ikke finde ro. Jeg nærmest travede af sted i en ond drøm. Først et år efter hans død, da jeg sad i mit nye hjem – en lejlighed, stadig i Søborg – gik det op for mig, at han ikke var ude at rejse, som han tit var, og stod i døren og sagde: ”I’m home”.
Artiklen fortsætter under billedet.
Den 1. januar fylder Daimi 83 år, og hun sætter stadig sin hat, som hun vil.
– Jeg drømmer ikke om en skid i showbiz. Jeg elsker simpelthen hverdagen. Alt den opmærksomhed omkring bogen er næsten for meget for mig. Det er overvældende. Jeg er ikke vant til det mere. Jeg har det så godt med bare at tusse rundt. Jeg går jeg mine ture, læser nogle bøger, ser noget tv og tager bussen ind til København, går i biografen, på museum og gennem mit barndomskvarter. Jeg gør det, jeg har lyst til.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.