-
Opgivende Janni Ree: Stævnet igen
-
Farvel til kulden: Janni Ree og Jeppe Stokholm vil købe bolig sydpå
-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
Lone Hertz vender tilbage på scenen
Lone Hertz vender tilbage på scenen efter et voldsomt fald, der kostede hende et brækket lårben.
Halvandet år efter faldet, hvor Lone Hertz knuste sin ene lårbensknogle, vender den 87-årige skuespiller tilbage på scenen.
Artiklen fortsætter under videoen:
I december skal hun medvirke i ”Godnathistorier til nabolaget” på Teatret ved Sorte Hest på Vestebro.
– Det er kun en enkelt aften, men for mig er det meget at skulle ind som solist en time. Man er altid nervøs. Det bliver kun værre med årene, betroede Lone HER&NU ved premieren på Folketeatrets nye opsætning af ”Fyrtøjet”.
– Det eneste gode ved mit lårbensbrud var, at jeg fik en gratis rollator af kommunen. Så hele Gentofte ser mig løbe ned ad cykelstierne med min rollator. Så kan jeg have min indkøb i kurven foran. Den er vidunderlig, sagde hun med glimt i øjet.
Selv om skuespilleren træner flittigt med sin rollator, så er hun stadig plaget efter operationen.
– Når man bliver skåret så meget op, så vokser det mærkeligt sammen. Jeg har et ben, der sover og gør mærkelige ting, mens det andet er perfekt.
Artiklen fortsætter efter tilmeldingen til nyhedsbrevet.
Lone Hertz har i lang tid også arbejdet på sin selvbiografi, og hun skriver på værket hver aften til ved 01-tiden, hvor hun altid går i seng.
– Jeg er overrasket over alt det, jeg kommer i tanke om. Jeg vil så gerne fortælle. Jeg begyndte, da jeg var otte år og har spillet sammen med Poul Reumert, Clara Pontoppidan, Ib Schønberg - alle de store. Jeg skal skynde mig, for jeg går i mit 88. år. Jeg har ikke tid til at dø.
Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.