-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Efter stor pris: Mathilde Arcel vil til udlandet
Mathilde Arcel åbner op for sine ønsker for fremtiden, efter hun i september vandt prisen for bedste kvindelige skuespiller til Venedig Filmfestival.
Der blev skrevet dansk historie, da Mathilde Arcel i september vandt Venedig Filmfestivals officielle skuespillerpris som årets bedste kvindelige skuespiller.
Med den titel er hun er nemlig den første dansker nogensinde, der har vundet denne pris.
Prisen modtog hun for sin præstation i May el-Toukhys film "Kvinde ukendt", som også vandt aftenens hovedpris "Guldløven", hvilket ikke er sket for en dansk film siden 1955.
Artiklen fortsætter under videoen.
Og den anerkendelse, der følger med til prisen, har Mathilde også mærket tydeligt lige siden, fortæller hun, da HER&NU møder hende til ISBJØRNEN 2026.
– Det er dejligt at mærke nogle døre, der åbner sig, som har været rimeligt lukkede før. Det fedeste er at mærke, at alle der ser "Kvinde ukendt" er virkelig glade for det arbejde, vi har lavet. Det gør mig virkelig stolt.
Men nu begynder støvet også at lægge sig en smule, og selvom Mathilde nyder anerkendelsen, så ser hun samtidig også fremad og overvejer, hvad fremtiden skal bringe.
– Vi har en verden, der hurtigt snakker om, hvad det næste projekt er, og det er dejligt, men jeg prøver også at huske mig selv på, at det, der er sket, er fantastisk, fortæller Mathilde, der dog alligevel løfter sløret for nogle af sine fremtidsdrømme.
– Det ville være vidunderligt at prøve at arbejde i udlandet. Det er sådan, at hver gang man laver noget, og det så lykkes, så tænker man: Gad vide, om man kunne gøre det i et andet land? Det ville jo være sindssygt sjovt at arbejde rundt omkring i Europa eller USA.
For nu kan hun dog ikke røbe, om der er noget i støbeskeen, men hun afslører alligevel, at hun har fået amerikanske agenter, så der er i hvert fald kommet en åbning for udenlandske projekter.
