To personer står foran blå pressevæg ved Simba Prisen 2026 i Arena Næstved.
Eugen Miu og Sissal til Simba Prisen 2026.

Sissal overrasker: Tilbage på tv-skærmen

Nu kan du snart opleve "Hallucination"-sangeren i køkkenet, når hun skal medvirke i hele to madprogrammer. 

logo herognu HER&NU HN

Melodi Grand Prix-vinderen Sissal har ikke ligget på den lade side, når det kommer til at levere underholdning til danskerne. 

Inden for ganske kort tid har hun optaget i tre forskellige tv-programmer. Det afslørede hun til HER&NU under Simba Prisen 2026. 

Artiklen fortsætter under videoen...

– Jeg har optaget "MasterChef Jul" med Natasha Brock – rigtig sjovt. Så har jeg filmet noget, der hedder "Vis mig dit køleskab" med Tim Vlademir, så han var med i køkkenet i går, siger sangeren, som da også er ganske ferm i et køkken. 

– Jeg er god til at lave mad. Jeg elsker at lave mad – jeg er ikke kokke-god, men jeg er god til at lave de ting, jeg er god til.

Det tredje program, hun har medvirket i, må hun dog endnu ikke røbe, hvad er, slår hun fast. 

Slut med sangkonkurrence

Melodi Grand Prix, som gjorde færingen landskendt, da hun vandt med sangen "Hallucination" i 2025, vender hun dog ikke tilbage til. 

– Nu har jeg prøvet det, og jeg elsker det. Jeg vil gerne udgive musik og spille på festivaller og sådan nogle ting. Jeg skal ikke lave Melodi Grand Prix igen, siger hun og uddyber: 

– Nu har jeg prøvet det, og jeg har vundet. Så kan man ikke komme højere op udover at vinde Eurovision, men det er heller ikke min drøm. Jeg synes, det er for fedt at være med, og jeg har oplevet det en gang, og man kan ikke opnå den samme eufori efter, du har prøvet det en gang. 

Sangfuglen har i stedet fokus på sin sangkarriere og udgav for nylig en singlen ‘Ik’ Jaloux’.

– Jeg laver rigtig meget musik, og det er primært det, jeg gerne vil lave, slår hun fast.