Peter Ingemann rejser næsten 100 dage om året: Mærker historiens vingesus

Peter Ingemann har op imod 80 til 100 rejsedage om året, og det kræver disciplin.

Nikolaj Vraa Nikolaj Vraa Nikolaj Vraa UGEBLADET HER&NU

8. Nov 2026 - 17:00

Den livslange interesse for verdenshistorien mærkes tydeligt i Peter Ingemanns populære tv-programmer. Denne gang undersøger han, hvordan en amerikansk dreng med en alkoholiseret far, en fattig bondedreng fra Sovjetunionen og en ensom engelsk pige endte med at spille afgørende roller under Den Kolde Krig og var med til at forme den verden, vi kender i dag.

Artiklen fortsætter under videoen.

Rejserne rundt i verden har bragt ham tæt på Ronald Reagan, Margaret Thatcher og Mikhail Gorbatjov, og undervejs har der været øjeblikke, hvor Peter har mærket historiens vingesus.

– Jeg forbereder mig altid meget grundigt. Også for grundigt vil nogen på tv-holdet måske sige. Meget af det ryger i den mentale skraldespand, men jo mere jeg sætter sig ind i mærkelige, finurlig ting, jo nemmere er det at interviewe mennesker, fordi jeg aldrig har en færdig liste med spørgsmål.

Især i den historiske og hvidkalkede træbygning i Reykjavik på Island, hvor Reagan og Gorbatjov mødtes i 1986.

– Vi blev lukket ind af en kommunalarbejder, der var halvsur over, at han skulle bruge tid på os. Der var ingen stemning og ingen møbler. De to stole, som de sad på, stod inde i et baglokale. Pedellen var nedenunder, så der tillod jeg mig at flytte dem ind, hvor de sad. At sidde i de stole, i det hus, og tænke på de dage, hvor de to mænd sidder og snakker om at afskaffe alle atomvåben i verden, siger Ingemann og fortsætter:

LÆS OGSÅ

Peter Ingemann jubler: Sommerhuset solgt på rekordtid

Der var rift om huset, men alligevel gav Peter Ingemann et afslag.

– Kun fordi Reagan ikke vil opgive Stjernekrigsprojektet, blev det ikke til noget. Hvor tæt det reelt var på at ske, kan man altid diskutere. Mødet var officielt en fiasko, men det lagde grundstenene til nedrustningen med mellemdistanceraketterne, som var de farligste, fortæller Ingemann med sin smittende begejstring.

Artiklen fortsætter under billedet.

I Ronald Reagan Presidential Library i Simi Valley, Californien, oplevede Ingemann både Det Ovale Kontor og kom ombord på et af de gamle Air Force One-fly

Tager sovepiller

Selv om det er spændende at gå i fodsporene på Reagan, Thatcher og Gorbatjov, så har det også krævet en stor personlig indsats af den 53-årige tv-vært. Han har op imod 80 til 100 rejsedage om året, og det kræver disciplin.

– Jeg glæder mig stadig, hver gang jeg skal rejse. Heldigvis er jeg så privilegeret, at jeg får lov at veksle mellem forskellige programserier, så det gør det også spændende at pakke kufferten og tage afsted. Jeg er dybt taknemmelig over både seerne og mine chefer, som giver mig lov til at lave tv på 25. år. Når den skåltale så er holdt, så kan jeg da også godt mærke, at jeg bliver 54 i februar, lyder det fra tv-værten, som nærmest er blevet autistisk med sine sengetider.

Annonce

Artiklen fortsætter under billedet.

Ingemann kunne ikke rejse til Rusland for at besøge Gorbatjovs fødested. I stedet tog han til Litauen med den legendariske Moskva-korrespodent Leif Davidsen, 76. Her besøgte de Grutas, en skulpturpark med sovjettidens statuer, der på aparte vis står mellem gyngestativer og iskiosker.

Tidligere var det ligegyldigt, om han kun havde fået fire timers søvn, men det er det ikke længere. Og Peter Ingemann har lagt sine vaner helt om, efter han for år tilbage blev ramt af stress.

– Jeg spiser senest aftensmad ved 18-tiden, når vi er kommet tilbage til hotellet efter optagelserne. Og så går jeg i seng mellem 19.30 og 20.30. Det kan være, jeg lige skal læse op på noget en times tid, og så falder jeg i søvn til en eller anden nørde-dokumentar på YouTube om det emne, vi har. Jeg tager altid to sovepiller. Men det er kun, når jeg er på optagelser, jeg på den måde slukker for ”computeren”, forklarer han og tilføjer, at pillerne er et nødvendigt onde.

– Jeg har altid haft problemer med søvnen, så det er faktisk rigtig godt og fungerer fint for mig. Så vågner jeg ved 05.30-tiden og læser videre og spiser morgenmad. Den rutine har jeg fået sat mere og mere i system de sidste fem-seks år. Ellers kan jeg ikke simpelthen ikke holde til det. Det har jeg erkendt og tilpasset mig, slutter han med et smil.