Sofie Amalie Wulff og Rasmus Søndergaard til Simba Prisen 2026

Kommer der "Sønderthon 3.0"?: Nu svarer manden bag

Det lader ikke til, at en tredje omgang er helt udelukket. 

logo herognu HER&NU HN

Rasmus Søndergaard er et navn, som de fleste nok har stiftet bekendtskab med på det seneste. 

Han er nemlig manden bag "Sønderthon 2.0", som fandt sted over to uger i oktober, hvor mange kendte lagde vejen forbi. 

Og rekorder blev der også sat. Mange af dem. 

Han formåede nemlig både at slå alle sine egne rekorder og danske rekorder. Han nåede endda at blive nummer et i hele verden. 

På sidstedagen blev seerrekorden også sat, da livestreamen nåede omkring 140.000 seere, og det er også med en følelse af taknemmelighed, at Rasmus Søndergaard ser tilbage på det nu. 

– Jeg ved ikke, hvad jeg skal sige. Det er jo sindssygt, og nok noget jeg aldrig kommer til at gøre igen. Så jeg har virkelig været taknemmelig for det, fortalte Rasmus Søndergaard til Simba Prisen 2026. 

Men når nu anden gang har været så stor en succes, så har det også skabt det helt store spørgsmål om, hvorvidt han tør at kaste sig ud i en tredje omgang?

Det lader faktisk ikke til at være fuldstændig udelukket, hvis man spørger manden bag. 

– Som udgangspunkt ved jeg det ikke. Jeg kan ikke sige noget endnu. Jeg ved det ikke, sagde han grinende. 

Men hvis man ikke har fået nok af Søndergaard, så kan man godt glæde sig. Han får nemlig sit helt eget program, som han skal være vært på. 

Han kan dog endnu ikke løfte sløret for yderligere detaljer om programmet, så man må vente i spænding lidt endnu.