To personer står på rød løber foran en blå 'Vores løfte'-fotovæg i biografen.
Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag til premiere på filmen "Vores løfte".

Nu undskylder Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag

Flere af skuespillerne fra "Alle elsker Rasmus" kommenterer på deres medvirken.

logo herognu HER&NU HN

Angeren har spredt sig denne weekend, som flere og flere af de 149 mennesker bag "Alle elsker Rasmus" er krøbet til korset og har undskyldt for at have været med til at føre Rasmus Wallbridge bag lyset.

Artiklen fortsætter under videoen...

Søndag eftermiddag har også makkerparret Julie Rudbæk og Jesper Zuschlag tilsluttet sig. De har på samme tid delt Anders W. Berthelsens opslag med overskriften "Jeg vasker ikke hænder. Jeg tager ansvar for min del" fra tidligere på dagen på hver deres Instagram story med en enslydende tekst.

– Undskyld Rasmus Wallbridge for at have sagt ja til det her projekt. Anders har formuleret en meget præcis tekst, som jeg gerne vil skrive under på, skriver Jesper på sin story, mens også Julie stemmer i:

– Jeg er meget ked af det og undskylder selvfølgelig også min medvirken i programmet. Og ikke mindst overfor Rasmus. Og enig i alt det, Anders skriver her.

Duoen medvirkede i flere afsnit af programmet, hvor de agerede meget nysgerrige og lod som om, de var fandt det uretfærdigt og fuldstændig absurd, at Rasmus, modsat dem, fik lov at lave en film – hvilket det jo så også var, ifølge programmets præmis.

Skuespillernes meldinger lander oven i en bunke af undskyldninger, der har vokset sig større i løbet af weekenden. Find de andre herunder: