Divaer i junglen sæson 2

"Divaer i Junglen"-deltagere klar på ny sæson

Hvis det står til flere af deltagerne, så bliver der lavet en reunion sæson af "Divaer i Junglen".

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Fredag blev anden sæson af "Divaer i Junglen" tilgængelig på Viaplay, og det er et glædeligt gensyn for flere af deltagerne, men det stopper ikke der. Hvis det står til deltagerne, skal de nemlig gøre comeback.

– Jeg er klar på en sæson mere med mine Pink Blondies. Vi var sgu seje, og det var SÅ meget underholdning, fastslår Julie Lyck.

Og hun er ikke alene, også Patrick Smith og Jeanette Dzienis, som Julie var på hold med i junglen, er klar på en tur mere.

Artiklen fortsætter efter tilmeldingen til nyhedsbrevet.

– Hvis folk ønsker en reunion med gamle havenisser, vi alle nu er blevet, så håber jeg, seerne giver det en masse kærlighed. Så er der en stor chance for, at de ser deres elskede divaer tilbage på skærmen, nu med hofteproblemer, mislykkede botox indsprøjtninger og leverpletter, lyder det fra Patrick Smith, som tilføjer:

– GOOOOOO PINK BLONDIES !!!!

– De ringer bare. Jeg er så klar, fastslår Jeanette Dzienis.

Ingen af dem har et problem med, at deres gamle sæson er tilgængelig på Viaplay igen, men de opfordrer folk til at tage godt imod den og huske, at det var en anden tid for 13 år siden.

Her mener de især, at sprogbruget i nogle af de ophedede diskussioner ikke ville finde sted den dag i dag.

Det er ikke kun deltagerne, der er klar på mere "Divaer i Junglen", også værten Jakob Kjeldbjerg har tidligere fortalt, at det er hans drøm at vende tilbage til programmet som vært. Hør mere om det i videoen herunder: