-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Dar Salim køber drømmevilla for 21 millioner kroner
Skuespilleren og familien kan snart se frem til et nyt kapitel i Charlottenlund. Men inden flyttekasserne kan pakkes ud, venter en større renovering.
Der er sket store ting på boligfronten for Dar Salim.
Artiklen fortsætter under videoen.
Den 49-årige skuespiller har nemlig købt en villa i Charlottenlund til mere end 21 millioner kroner. Det fremgår af tinglysningen, og over for SE og HØR bekræfter han selv det store boligkøb.
– Vi glæder os rigtig meget til at flytte i hus. Det bliver faktisk mit første hus, så det er lidt særligt, skriver Dar Salim i en besked til mediet.
Den 49-årige skuespiller blev sidste år gift med Nanna. Sammen har parret datteren Aya, som fylder to år om få dage. Derudover har Dar Salim en søn fra et tidligere forhold, og parret overtager sammen villaen den 1. november.
Venter på renovering
Den nye bolig er en ældre villa på mere end 200 kvadratmeter med en grund på over 1200 kvadratmeter. Der er dermed god plads til familielivet, men ejendommen kræver en større renovering, inden den er klar til indflytning til næste sommer.
Overfor SE og HØR lægger han ikke skjul på, at familien ser frem til at skabe nye rammer nord for København.
– Vi glæder os til at skabe et dejligt hjem med lidt mere plads til familielivet.
Det er ikke småpenge, der er blevet lagt på bordet for den nye familiebolig.
Villaen blev sat til salg i foråret med en udbudspris på 23,5 millioner kroner. Efter få måneder blev prisen imidlertid sat ned, og Dar Salim forhandlede sig efterfølgende frem til endnu et afslag.
I sommer skrev han under på skødet og sikrede sig dermed den kommende bolig.
Boligkøbet kommer efter et særdeles indbringende salg på ejendomsmarkedet. I sommer solgte skuespilleren sin lejlighed på Islands Brygge for 22 millioner kroner.
Den 185 kvadratmeter store lejlighed, der fulgte med to parkeringspladser, havde han selv købt i begyndelsen af 2020 for 11.750.000 kroner.
Dar Salim ejer fortsat en anden lejlighed i nærheden, men nu venter altså et nyt kapitel som husejer i Charlottenlund.