Helena Witt, Augusta og Kasper Skak

Kasper og Helena frygtede det værste: Nu har de fået svar

Efter ti dage med tvivl og en masse tanker deler "Bachelor"-parret nu svaret på fostervandsprøven.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

I sidste uge ramlede "Bachelor"-parret Helena Witt og Kasper Skaks verden sammen, da en scanning viste, at der måske var noget galt med deres kommende datter.

Lægerne kunne ikke finde datterens ene nyre til misdannelsesscanningen, og det åbnede for en verden af mulige scenarier. Derfor fik Helena foretaget en fostervandsprøve, og nu har parret fået svar.

– Vi har fået et positivt svar. “Undersøgelsen viser, at du venter en pige med normale kromosomer.”. Vi er virkelig lettede. Da lægerne ikke kunne finde hendes højre nyre, var det i sig selv en kæmpe mavepuster. Og da vi efterfølgende fik at vide, at der også var en øget risiko for kromosomafvigelser, føltes det som endnu et slag i maven, skriver Helena på Instagram og fortsætter:

Artiklen fortsætter under videoen.

–  Så at få det her positive og betryggende svar betyder mere, end vi næsten kan beskrive med ord. Ventetiden har føltes som flere måneder, selvom der i virkeligheden kun gik ti dage. Ti dage fyldt med bekymringer, tanker og alle de der frygtelige hvad nu hvis-scenarier, som man næsten ikke kan lade være med at tænke på.

Selvom Helena og Kasper kan ånde lettet op for nu, er de desværre ikke helt i mål med svarene.

– Lægerne kan nemlig stadig ikke udelukke, at vores lille pige mangler sin højre nyre. Derfor skal vi til endnu en scanning senere i graviditeten, hvor de forhåbentlig kan blive klogere på, om nyren mangler helt, eller om den måske ligger nede ved bækkenet, skriver hun og tilføjer:

– Ingen af delene er selvfølgelig det, vi havde håbet på, og begge scenarier vil betyde, at hun skal følges og undersøges efter fødslen.Og så holder vi stadig fast i et lille håb om, at hendes højre nyre faktisk er der, men bare har været svær at få øje på ved scanningerne. 

Flere af Helenas følgere har delt historier med hende, der har vist, at det kan lade sig gøre, selvom sandsynligheden ifølge opslaget ikke er stor, og de historier giver dem lidt ekstra håb. 

Læs hele Helenas opslag herunder: