Erik og Tine Hald lever med arvelig sygdom: Sådan er de ramt
Mor og søn lever begge med Marfan syndrom, som har ramt familien gennem flere generationer. Mens Erik ikke er voldsomt fysisk påvirket, har sygdommen haft store konsekvenser for mor Tines hverdag.
Esther Højlund PedersenEstherHøjlund PedersenEsther Højlund PedersenMarcus og realitypanelet
En arvelig sygdom har gennem flere generationer sat sit præg på familien.
I DR-programmet ”Mors Dreng” åbner content creator Erik Hald og hans mor, Tine Hald, op om livet med Marfan syndrom, som de begge er diagnosticeret med.
Marfan syndrom er en genetisk betinget bindevævssygdom, der kan påvirke kroppen på flere forskellige måder. Og selvom mor og søn deler diagnosen, er det langt fra de samme symptomer, de oplever.
– Man tager ikke medicin for sygdommen, fordi det er en genmutation, så det er en bindevævssygdom, forklarer Tine og understreger, at der er stor forskel på, hvor hårdt man bliver ramt.
– Erik har faktisk ikke specielt mange symptomer overhovedet, fortæller Tine.
For Tine har sygdommen især sat sine spor i skelettet og musklerne. Og allerede som lille oplevede hun, at kroppen ikke fungerede som hos andre børn.
– Da jeg var helt lille op til teenagealderen, der rendte jeg bare rundt, og jeg haltede, men jeg gik ikke med krykker, forklarer Tine, der senere blev opereret i ryggen, hvilket betød, at hun fik gjort ryggen stiv. Efter operationen blev hun nødt til at bruge en krykke, og sådan gik hun i mange år.
Annonce
Men det var langt fra slut med operationerne.
Tine blev efterfølgende opereret yderligere to gange i ryggen, og desværre gik det ikke som håbet.
– Så gik der ged i det, og nu går jeg med to krykker og kan ikke særlig meget, fortæller Tine.
Erik og Tine Hald i "Mors dreng"Foto: Martin Beuchert/DR
Erik mærker sygdommen mentalt
Selvom Erik ikke er lige så fysisk påvirket som sin mor, kan sygdommen også ses på hans krop. Han beskriver selv, at han er meget fænotypisk påvirket.
– Jeg er meget fænotypisk ramt, da jeg har lange lemmer. Jeg er høj og lang, og jeg har også det, man kalder for et fuglebryst, som betyder, at mit brystben går en lille smule udad, forklarer Erik.
Rent fysisk oplever han dog ikke, at sygdommen begrænser ham voldsomt i hverdagen.