-
Farvel til kulden: Janni Ree og Jeppe Stokholm vil købe bolig sydpå
-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
Jens Jørn Spottag har ingen slutdato for arbejdslivet: "Det holder mig til ilden"
Den erfarne skuespiller nyder stadig udfordringerne på scenen og ser ingen slutdato for sin karriere.
Jens Jørn Spottag var i midt tyverne, da han debuterede som skuespiller og har siden medvirket i et hav af film og tv-serier.
I dag er han 68 år gammel og er langt fra færdig med at slå sine folder på de skrå brædder. Faktisk kan han slet ikke forestille sig en slutdato for karrieren.
Artiklen fortsætter under videoen...
– Jeg kan ikke se noget sted i horisonten, at det er dét, der skulle ske. Jeg har alt for meget lyst til blive ved med at udfordre mig selv, sagde Jens Jørn, da HER&NU mødte ham til pressedagen på ottende sæson af ”Sygeplejeskolen”.
I alle sæsoner har han nydt at spille rollen som overlæge Bent Neergaard, som kæmper med en alderskrise og tidens udvikling. Selv er Jens Jørn stik modsat.
– Jeg har ikke et job, hvor jeg kan tillade mig at strande eller stagnere. Når jeg er hjemme, kan jeg sidde og kigge ind i pejsen eller klø mig i nakken ude i haven med stilstand og ro, men i mit arbejde bliver jeg hele tiden udfordret med nye måder at anskue verden på. Det holder mig til ilden.
Det skyldes også, at han i sit arbejde møder mennesker i alle aldre.
– Det ventilerer, hvordan du tænker, så man ikke graver sig ned i nogle fordomme om, hvordan verden er. Når man laver teater, kan man ikke køre noget ældrekort. Jeg kan ikke komme og sige – i hvert fald ikke i den tid, vi lever i nu – at jeg har mere ret end dig, fordi jeg er ældre. Det er idioti, siger han og tilføjer:
– Den, der tager initiativet, er mest modig og mest legesyg, har magten på en måde. Det er supergodt, og det, håber jeg, kan være med til at holde mig i live i rigtig mange år endnu. Jeg synes, det er skidesjovt at være her. Ellers er det jo bare røvsygt stagnation. Så kan man lige så godt lægge sig til at dø, ikke?
Kærlig skuldertackling
Dårligdom er det eneste, der kunne få skuespilleren til at trække i bremsen, medgiver han.
– Hvis det gør ondt, når jeg skal gå og udføre ting, eller hvis jeg ikke kan huske, hvad jeg skal sige eller gøre. Jeg gider ikke stå deroppe og være et ringvrag, siger Jens Jørn, som er far til to voksne børn.
Han håber da også, at familien vil trække en streg i sandet, hvis han selv får svært ved at erkende det, hvis det sker.
– Så håber jeg, at min kone eller børn siger: "Jeg tror bare, du skal gå ned fra den scene eller lade være med at tage flere jobs". Jeg er ikke sikker på, man altid selv kan mærke, hvornår skredet kommer. Så må det være andre, der giver mig en skuldertackling ned fra scenen, og så er det ud af klappen. Det bedste ville jo være, hvis man selv sagde: "Nu er det vist fint". Men jeg kan ikke se det komme, afslutter han med et smil.