Henning Sprogøe har sine to sønner Johannes Sprogøe Fletting og Mathias Sprogøe Fletting med på rød løber til ISBJØRNEN.

Sød detalje: Sønnen hylder Ove Sprogøe på rød løber

Henning Sprogøe hylder sin far på en helt særlig måde til ISBJØRNEN.

logo herognu HER&NU HN

I aften skal de store ansigter inden for filmbranchen hyldes, når Nordisk Film Fondens prisoverrækkelse med navnet ISBJØRNEN finder sted. 

Der er lagt op til en festlig aften, hvor der både skal uddeles fire priser og fejres ISBJØRNENs ti års jubilæum. 

På gæstelisten er blandt andre Ove Sprogøes søn, Henning Sprogøe, der i aften hylder sin far på en helt særlig måde. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

Han har nemlig taget sin fars røde slips på i dagens anledning. 

– Nu har jeg min fars slips på. Det betyder noget at være her – også fordi jeg arbejder så meget herude. 

Og på trods af, at han ofte befinder sig på Nordisk Films adresse, så bliver slipset husket hver gang. 

– Jeg tager det altid på, når jeg er herude, fortæller Henning Sprogøe. 

Det er også en aften, hvor Ove Sprogøe hyldes på flere måder. Der er nemlig en pris, der er opkaldt efter ham. 

Den blev uddelt for første gang i 2006. Den tildeles en skuespiller, der har lavet en ekstraordinær præstation, og som formår at have de samme kvaliteter, som Ove Sprogøe besad i sit virke som skuespiller. 

Med prisen følger også 100.000 kroner.

Det er også en speciel oplevelse for Henning at se sin far blive hyldet så mange år efter hans død i 2004. 

– Det bliver fjernere og fjernere. Det er jo mærkeligt at se, slutter Henning.