Jeppe Bøg Risager i 'Ex on the Beach 5: All Stars' (Foto: Michael Stub)

Derfor flyttede Jeppe Risager til Grækenland

Jeppe Risager forsvandt fra rampelyset og flyttede til Grækenland. Nu forklarer han årsagen, og hvad han fik ud af opholdet. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Jeppe Risager var meget aktuel i medierne, da han medvirkede i "Ex on the Beach" og i tiden efter, men pludselig trak han sig fra sociale medier og offentligheden generelt og flyttede 10 måneder til Grækenland. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

I denne uges podcast af "Marcus og realitypanelet", som Jeppe gæster med sin trofaste kammerat Asbjørn Nielsen, fortæller Jeppe nu overvejelserne med at flytte til udlandet. 

– Jeg skulle lige finde ud af, hvad højre og venstre er. Jeg fik masser af tid dernede, og det havde jeg brug for, siger Jeppe indledningsvist. 

Jeppe forklarer, at han fik tid til at udvikle sig. 

– Jeg reflekterede over livet og fandt ud af, at jeg har levet forkert, det blev jeg bevist om. 

Hvordan har du levet forkert?, spørger Marcus. 

– Jeg tror, jeg har tænkt forkert. Det med at identificere sig selv med sine tanker og følelser og tro, at det er en selv. Så jeg håndterede livet forkert, men der har heller ikke været en rådgiver til at forklare mig, at det var forkert, den måde jeg levede livet på. Så det er blevet meget bedre nu. Nu lever jeg ikke i fortid og fremtid, nu lever jeg mere i nuet, siger Jeppe og tilføjer:

– Hvis man går rundt og tror på, at man er sine tanker, og at man selv skaber dem, så bliver man sindssyg i hovedet. Mit råd til folk er, at man skal stoppe med at tænke - simpelthen. Jeg observerer og reagerer ikke på mine tanker længere. 

Ifølge Jeppe var han på en måde endt i et sort hul, men han var ikke selv bevist om det. 

– Jeg har ikke vidst, jeg har gjort noget forkert, og jeg har ikke vidst, jeg har håndteret det forkert. 

Jeppe flyttede derfor til Grækenland for at finde sig selv. 

– Det er vitterligt som at blive født på ny. Jeg har det fantastisk, siger Jeppe, der er mere glad end nogensinde. 

Nu er Jeppe tilbage i Danmark. 

– Jeg ville hjem igen. Jeg savnede min familie. Lige så snart jeg fik øjenåbneren og vågnede op, var det tydeligt at se, at jeg ikke længere var styret af tanker, og jeg behøvede ikke ryge i en bestemt retning længere. Så nu er jeg fri på en anden måde, så jeg kunne godt tage hjem, forklarer Jeppe. 

Hør hele podcasten med "Marcus og realitypanelet" herunder: