Mand i sportstøj står smilende foran en grå bølgepladevæg.
Der er sket meget i livet, siden Asbjørn deltog i "Ex on the Beach".

Var til casting: Derfor sagde Asbjørn nej til "Robinson" 

Asbjørn Nielsen, bedre kendt som "Tyren" fra "Ex on the Beach", har allerede været til casting på "Robsinson", men han måtte melde fra. Nu er har han ryddet kalenderen og er klar til at søge igen. 

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Asbjørn Nielsen har tidligere været med i to sæsoner af realityprogrammet "Ex on the Beach", men nu drømmer Asbjørn om at prøve kræfter med et helt andet realityformat.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Den tidligere realitydeltager, der også er kendt under kælenavnet "Tyren", vil nemlig gerne være en del af "Robinson Ekspeditionen".

Faktisk har han allerede været til casting på programmet, men dengang endte det med, at han selv trak sig fra muligheden for at komme med til Malaysia. 

Det fortæller han i denne uges afsnit af "Marcus og Realitypanelet", hvor han gæster programmet sammen med realitykollegaen Jeppe Bøg Risager.

– Jeg har til gengæld fået svar, og jeg vil sige, at jeg meldte mig selv fra, og det var udelukkende, fordi der var booket alt for mange ferier, og der, hvor jeg stod i mit liv, gav det ikke mening. Men jeg var til casting, fortæller Asbjørn.

Da vært Marcus Eklund spørger, om han altså selv takkede nej til at deltage, bekræfter Asbjørn, at det var tilfældet.

– Ja, jeg vidste ikke lige, at tidspunkterne lå lige oveni, og det var nogle ret dyre rejser, vi lige havde booket der, og der var også nogle andre ting privat, som jeg ikke kunne få til at gå op, forklarer han.

Nu er han klar til at søge igen

Selv om det ikke blev til en i denne omgang, har Asbjørn ikke opgivet drømmen om at komme med i det populære overlevelsesprogram.

Tværtimod er han nu klar til at give det et nyt forsøg.

– Jeg kommer til at søge igen i år. Jeg vil gerne med nu. Nu har jeg ryddet min kalender for næste år i de måneder, så hvis de vil have mig med i år, så er jeg fucking klar, understreger han.

Denne gang har han altså sørget for, at kalenderen ikke kommer i vejen for en mulig deltagelse. 

Og hvis produktionen siger ja, er han klar til at tage afsted.

Frygter én særlig udfordring

Der er dog én ting, der bekymrer Asbjørn ved tanken om at skulle kæmpe sig gennem sult og konkurrencer på en øde ø.

Han er nemlig vant til at spise en hel del mad, og det kan blive en udfordring, hvis han skal leve på de begrænsede rationer, som deltagerne i "Robinson Ekspeditionen" normalt må nøjes med.

– Jeg er bange for, at det bliver en kæmpe ulempe, fordi jeg er vant til at spise en vis mængde mad, fortæller han.

Han peger samtidig på, at deltagernes fysik kan have betydning, når maden bliver knap, og kroppen begynder at mangle energi, og det kan blive et problem for en mand af hans størrelse. 

– Der er bare forskel på, om der sidder en kvinde på 50 kilo, og hun lever af en salat eller to om dagen, og man ser altid, at det er de store, der brænder ud, men det kunne være ret fedt at komme ind og vise, at det gør jeg ikke, siger Asbjørn.

Om det lykkes ham at komme med i "Robinson Ekspeditionen" denne gang, må tiden vise. Men castingen er i hvert fald åben, og Asbjørn er klar til at søge igen, og denne gang har han gjort plads i kalenderen. 

Her kan du lytte til ugens afsnit af "Marcus og Realitypanelet":