Rosa Hatting sidder afslappet i et moderne lokale ved pressemøde til Paradise Hotel 2025.
Rosa Hatting

Rosa takkede nej til "Temptation Island": Jeg er alt for jaloux

Rosa Hatting afviste, da hun fik tilbuddet om at være med i det kontroversielle program.

logo herognu HER&NU HN

Første sæson af den danske udgave af "Temptation Island" er ved at være rundet af, og det var et program, der førte til både forliste forhold, frieri og forlovelse.

Artiklen fortsætter under videoen...

Men selvom mange af deltagerne har fået en del ud af deres medvirken på den ene eller anden måde, så er programmet ikke noget for tv-kendissen Rosa Hatting.

– Jeg kommer aldrig til at være med i "Temptation Island", slår Rosa fast, da HER&NU møder hende til premiere på "Clayface" i Vue på Fisketorvet tirsdag aften.

Hun afslører også, at hende og hendes daværende kæreste, Emilio Kruse, faktisk blev spurgt i sin tid, om de ville være med. Det blev dog et rungende nej, fortæller Rosa, der nu har været single siden i sommer.

– Formatet er for voldsomt for mig. Det med at date andre – jeg er alt for jaloux. Jeg er meget jaloux som person, også med mine veninder – jeg har lavet en Montaya, siger hun og henviser til tv-deltageren José Carlos Montoya, der brød sammen i den spanske udgave af programmet, da han så liveoptagelser af sin forlovede være utro – og efterfølgende løb mod villaen, hvor hun befandt sig.

Rosa understreger, at hun dog er mere end klar på at medvirke i andre tv-programmer.

Viaplay søger netop nu deltagere til sæson to af "Temptation Island". Det kan du læse mere om her.