To mænd står foran Temptation Island fotovæg med Viaplay- og TV3-logoer.
Gonzo og Jamie til premiere på "Temptation Island"

Har Jamie og Gonzo en sugardaddy? Nu svarer de

"Temptation Island"-duoen fortæller nu, hvorvidt der findes en mand, som finansierer deres ekstravagante liv.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Snakken er gået og rygtemøllen har været på overarbejde i de seneste uger, hvor "Temptation Island" er rullet over skærmen. 

For udover at levere drama i programmet, så har deltagerne også selv pustet til ilden i diverse opslag og videoer på Instagram og TikTok, ligesom de ikke altid har udtalt sig lige pænt om hinanden til medierne.

Artiklen fortsætter under videoen...

Blandt andet satte det gang i spekulationerne, da Liv Madsen i en ophedet livestream med Andreas "Gonzo" Thorkildsen og Jamie Skovgaard for uger tilbage påstod, at de to singlefyre angiveligt skulle have en såkaldt "sugardaddy" – det vil sige en mand, der giver gaver til dem mod, at de holder ham med selskab på den ene eller anden måde.

Den påstand maner Jamie og Gonzo dog begge til jorden, da de gæster et afsnit af "Marcus og Realitypanelet", som kan høres fra den 27. oktober.

– Vi har ikke nogen sukkerfar, og jeg ved ikke, hvorfor det bliver nævnt, siger Gonzo og kalder det "mudderkast" fra Liv.

De slår altså fast, at der ikke er en tredje mand i deres lille gruppe.

Værten Marcus Eklund påpeger dog, at de to ser ud til at leve et ganske ekstravagant liv, hvis man følger med på Instagram, og han spørger, hvordan de så får råd til det.

– Det er ikke fordi, vi har taget privatfly til Vegas, siger Jamie, mens Marcus påpeger, at de blandt andet har været på Marienlyst Strandhotel, hvor den stod på stort skaldyrsfad og østers.

– Så dyrt er det ikke. Det er heller aldrig bare os to. Vi er mange mennesker afsted og hygger os. Så tager vi nogle ture engang imellem, lyder det fra Jamie.

I stedet handler det om, at de får det bedste ud af, hvad livet har at tilbyde dem.

– Livsnydere er det, vi er, lyder det fra dem begge.

Specialafsnittet af "Marcus og Realitypanelet" med Jamie og Gonzo kan høres fra tirsdag den 27. oktober klokken 20.00, hvor du normalt lytter til dine podcasts.