Line og Jesper fra 'Gift ved første blik' sidder omfavnende ved et træbord på en udendørs café med andre gæster i baggrunden.
Line og Jesper fra "Gift ved første blik"

Jesper fra "Gift ved første blik" lever med en kronisk sygdom

Jesper Vetter Schoelzer åbner op om kronisk sygdom.

logo herognu HER&NU HN

Jesper Vetter Schoelzer, der er kendt fra tv-programmet "Gift ved første blik", har i flere år levet med en kronisk sygdom, som har stor betydning for hans dagligdag.

Det fortæller han til Billed-Bladet.

For omkring tre år siden fik han stillet diagnosen hypersomni, en søvnforstyrrelse, der blandt andet kan medføre et udtalt søvnbehov og en vedvarende følelse af træthed.

Artiklen fortsætter under videoen:

Sygdommen er ikke blevet en del af fortællingen i tv-programmet, men den har ifølge Jesper selv fyldt meget i hans liv.

– Det betyder, at jeg kan falde i søvn rigtig, rigtig hurtigt, og min hjerne tror, at jeg har brug for mellem 12 og 14 timers søvn, så jeg får faktisk medicin, så jeg ikke falder i søvn, ellers går jeg rundt og er træt hele tiden, fortæller Jesper til mediet.

Selvom sygdommen fortsat er en faktor i hans liv, har Jesper fundet måder at håndtere den på. Han er tilknyttet Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet og tager samtidig medicin hver dag.