Jarl Mikkelsens bogreception på ”Mens vi stadig er her”.

Tætte venner: Jarl Friis-Mikkelsen fejret af Peter Frödin

Jarl Friis-Mikkelsen og Peter Frödin deler et helt særligt venskab, der rækker langt ud over aldersforskellen.

logo herognu HER&NU HN

Kærligheden mellem Jarl Friis-Mikkelsen, 74, og Peter Frödin, 62, er så stor, at skuespilleren er gudfar til hans to yngste døtre.

Artiklen fortsætter under videoen:

Peter og hans mand, Jon Jørgensen, 56, var da også de allerførste, der dukkede op ved Jarls bogreception på restaurant Sankt Peder i Hellerup.

I erindringsbogen fortæller tv-værten rørende om deres venskab, men også hvordan han engang blev kædet romantisk sammen med Frödin.

– Peter er noget yngre end mig, 12 år faktisk, men den aldersforskel har aldrig betydet noget. Det har heller aldrig betydet noget, at han er homoseksuel. Jeg er fuldstændig ligeglad med folks seksuelle observationer og præferencer. På et tidspunkt var der et rygte løs om, at Peter og jeg var blevet et par – sikkert fordi vi ofte blev set sammen på restauranter og rundtomkring i byen. Jeg blev kontaktet af en journalist, vistnok fra Ekstra Bladet, men jeg tror ikke, historien nogensinde blev skrevet. Imens grinede Peter og jeg en del af, at rygtet overhovedet kunne opstå, afslører Jarl i ”Mens vi stadig er her”.

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Forside af magasinet HER & NU med store overskrifter og fotos af flere personer
HER&NU-forside uge 42.