Divaer i junglen sæson 2

"Divaer Junglen"-deltagere jubler over comeback

Der er ingen sure miner hos de tidligere deltagere i "Divaer i Junglen", som nyder at gense deres sæson.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Fra i dag kan man se anden sæson af "Divaer i Junglen" på Viaplay, og hvor nogle deltagere tidligere har givet udtryk for, at de var kede af, at deres programmer blev genudsendt, så er det for flere af "Divaerne" et glædeligt gensyn.

– Jeg synes faktisk, det er rigtig sjovt, at sæsonen nu er kommet på Viaplay igen. Det er jo efterhånden mange år siden, vi optog programmet, og der er sket utrolig meget i mit liv siden dengang, fortæller Julie Lyck og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Jeg ser tilbage på min deltagelse med virkelig gode minder og faktisk også med stolthed. Det var en helt særlig oplevelse for livet, som jeg aldrig ville have været foruden. Vi oplevede nogle fuldstændig vanvittige ting, og jeg husker især, hvor meget vi grinede undervejs og også efter, når vi sad og så det. Det var hårdt, men sjovt - og vi hyggede os på trods af, af vi stort set altid boede lortelejren, så vi fik virkelig den ægte jungle oplevelse.

Jeanette Dzienis, som også har deltaget i "Paradise Hotel", har det været sjovt at gense programmet.

– Det er med grin og hjertevarme, at jeg ser det igen nu. Jeg kan huske, at det var så hårdt, vores nervesystem var fuldstændig nedbrudt, men hold op hvor vi havde en uforglemmelig oplevelse. Jeg ville aldrig gøre det om, fastslår hun og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter tilmeldingen til nyhedsbrevet.

– Dog håber jeg, at folk i dag, vil have i deres tanker, at det er mange år siden, og tiden var anderledes dengang. Når jeg ser mig selv i programmet som diva og meget ung, har jeg lyst til at give mig selv et kram. Jeg havde det svært indeni dengang, jeg havde en lille spiseforstyrrelse, så spisekonkurrencer var lige next level for mig. Og jeg havde jo absolut ingen grund til at føle mig forkert, jeg var så fin, som jeg var. Og det ville jeg ønske, at jeg kunne se dengang.

Patrick Smith stemmer i og ser genudsendelsen som en "walk down memory lane".

– Selve programmet er jo enormt underholdende. Dog vil jeg gerne understrege, at programmet er en reflektion af ungdommen dengang, med hensyn til hvordan folk snakkede til hinanden på. Det er vigtigt at huske. Det var en kæmpe oplevelse for mig og de andre deltagere, og ligemeget hvad folk den dag i dag siger på de sociale medier, ændrer det ikke på tidens tand, påpeger Patrick.

Det er 13 år siden Julie, Jeanette og Patricks sæson af "Divaer i Junglen" rullede over skærmen, og der er sket meget på de år. 

– I dag er jeg både gift, mor. Men jeg er stadig den samme Julie på mange måder og jeg synes jeg kan genkende rigtig meget af mig selv, hvilket beviser, at vi ofte er den samme hele livet igennem på den ene eller anden måde, påpeger Julie, som dog her én ting fra programmet, hun gerne ville have, der var anderledes.

– Jeg synes, pigerne var hårde ved Jeanette og nogle af de ting med at kalde hende “fed” i dyster, når de ved, hun har haft en spiseforstyrrelse. Det tager jeg meget afstand fra og tænker stadig tilbage på med lidt forargelse. Det gjorde ondt i mit hjerte, og den var ikke gået i dag, fastslår Julie, som ikke er i tvivl om, at vi er et bedre sted i dag.

– Jeg synes, folk taler meget pænere i dag og tænker over konsekvenserne for det, de gør. Det gjorde de ikke dengang på samme måde, da der knap nok fandtes Instagram på det tidspunkt.

Julie, Patrick og Jeanette var alle tre på samme hold i "Divaer i Junglen", og i forbindelse med genudsendelsen har de fået kontakt igen.