-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Benjamin Koppel efter borrelia-mareridt: Ramt af senfølger
Selvom forfatteren i dag er ovre den voldsomme omgang med borrelia og nervebetændelse, har han stadig mén efter sygdommen, fortæller han.
Benjamin Koppel døjer med sovende lillefingre og tær, men det er ingenting i forhold til det sygdomshelvede, han har gennemgået det seneste år.
Det fortæller forfatteren til HER&NU, da vi møder ham til bogreceptionen på sin nye bog "Håbets klang".
Artiklen fortsætter under videoen fra "Marcus og realitypanelet"
Forfatteren fik i september sidste år konstateret borrelia fra et flåtbid, han mistænker at have fået under en vandretur i maj 2025.
– Jeg mødte nordens farligste dyr. Det er ikke ulven, det er flåten. Jeg troede, at jeg bare havde lidt ondt i ryggen af at spille for meget saxofon og køre for meget i bil. Så fik jeg nervebetændelse, fordi borreliaen satte sig på nervesystemet i rygraden. Det var så smertefuldt, og jeg aflyste alt i et halvt år. Det var sindssygt, siger den 52-årige forfatter.
Koppel var kortvarigt indlagt og er blevet behandlet med en antibiotikakur. I dag forfatteren taknemmelig for, at han kun døjer med få senfølger, da han dårligt kunne gå eller bevæge sine fingre i to uger.
– Jeg fik hjerteflimmer, fordi kroppen reagerede på den kæmpe betændelsestilstand, så det skulle jeg også behandles for. Så fik jeg hælspore til sidst, fordi jeg har gået så mærkeligt i så lang tid. Men nu er jeg på vej ud af det hele, og jeg er sådan set fri for det nu, siger han.
Og nu sørger han altid for at tjekke sig selv grundigt for flåter, efter han har været i naturen.
– Jeg har to hunde, som jeg elsker at gå i skoven med, og det er simpelthen noget med at tjekke sig igennem, afslutter han.