Ari Alexander og Johannes Lassen

Ari Alexander har lånt morens lejlighed: Håber at komme hjem inden jul

Ari Alexander er sammen med sin familie flyttet ind i morens lejlighed, mens de får bygget det hus, de drømmer om. 

logo herognu HER&NU HN

Ari Alexander har indstillet sin karriere i to måneder, mens han styrer de håndværkere, der lige nu arbejder på højtryk i familiens hus. 

 Artiklen fortsætter under videoen. 

Det fortalte han onsdag aften, hvor han sammen med sin kammerat og skuespillerkollega Johannes Lassen var i Imperial til gallapremieren på "løvehjerte". 

– Jeg havde et projekt for et par weekender siden, hvor jeg havde få optagedage på en film, og mit liv var ved at vælte, fordi der er nogle håndværkere, der skal være styr på, og jeg tog så mange dumme beslutninger de dage, hvor jeg havde arbejde, så hele huset var ved at ligne lort, men jeg fik det på rette køl igen. Så nu laver jeg ikke noget arbejde de næste to måneders tid, indtil det hus er helt færdigt, fortæller Ari. 

Ifølge Ari bliver huset godt i sidste ende, men det tager tid. 

– Nu har vi boet uden for huset i halvanden måned, og vi har halvanden måned igen - håber vi. Jeg håber bare at kunne fejre jul derhjemme, siger Ari. 

Ari er gift med skuespiller Sarah Juel Werner, og sammen har de to små børn. 

– Vi har været så heldige at låne min mors lejlighed. Hun havde lige fået en lejlighed, og så sagde vi en måned senere, at vi ville flytte ind, og så var hun så sød og flytte ud. Så det var rigtig dejligt, slutter Ari. 

Sarah Juel Werner og Ari Alexander i 2021
Sarah Juel Werner og Ari Alexander i 2021