"Alle elsker Rasmus"

Kæmpe kovending: TV 2 offentliggør alle afsnit af "Alle elsker Rasmus"

TV 2 har pludseligt frigivet alle afsnit af "Alle elsker Rasmus" på TV 2 Play.

logo herognu HER&NU HN

Det var planen, at der hver uge skulle lægges et afsnit ud af serien "Alle elsker Rasmus", der i mandags havde premiere med det første afsnit. 

Men hvis man tager et kig på TV 2 Play, så ligger alle afsnit nu pludseligt tilgængelige. 

Programmet har de sidste 24 timer mødt stor kritik fra både kendisser og helt almindelige seere.

TV 2 har også selv været ude at forsvare de valg, der er truffet i programmet, og det lader også til at være et forsøg på samme, at alle afsnit nu er offentliggjort. 

I en artikel fra TV 2 Echo, der handler om den kritik, programmet har mødt, er den nemlig tilføjet en lille kommentar med en stor oplysning. 

Artiklen fortsætter under videoen. 

–  For at give et større indblik i programmets tilblivelse har TV 2 nu valgt at publicere alle seks afsnit af programmet på TV 2 Play, står der i artiklen med et link, der fører til seriens side. 

På TV 2 Echos Facebook-side skriver de, at TV 2 har taget den beslutning for, at debatten skal foregå på et oplyst grundlag. 

Rasmus Wallbridge har endnu ikke været ude at udtale sig direkte om kritikken af programmet. Det har vennen Martin Johannes Larsen heller ikke. 

TV 2 Echo har også rakt ud til Rasmus Wallbridge, og de har fået bekræftet, at han ikke ønsker at stille op til interviews. 

Tidligere i dag har Rasmus Wallbridge dog brudt tavsheden, da han delte et kryptisk svar. Det kan du læse i artiklen nedenunder.