-
En enkelt sætning, da Janni Ree mistede sin far, har gjort, at hun aldrig græder
-
Janni Ree afslører: Jeppe vil have et barn med mig
-
Kryptiske Janni Ree og Jeppe Stokholm: Vender tilbage på skærmen
-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
Carla Mickelborg om nyt værtsjob: Derfor passer det perfekt til mig
Carla Mickelborg er efterhånden vant til at stå foran kameraet, men med sit nye værtsjob har hun fundet et format, der passer særligt godt til hende.
Carla Mickelborg er vært på det nye tv-program ”Hvem vinder hjem”, hvor par dyster om at indrette det bedste rum i IKEA.
– Det er første gang, det laves, så jeg er medskaber af formatet. Jeg får lov til at være vært på den måde, jeg synes passer til mig, og det er fedt!
Og for Carla er det nye program et match, der næsten ikke kunne være bedre.
Artiklen fortsættes under videoen.
– Først og fremmest ringede de og spurgte, om jeg ville være vært, mens jeg selv stod og ventede på et IKEA-skab. Jeg bygger jo selv derhjemme og kan godt lide at “gøre det selv,” så jeg tænkte, at det var lidt sjovt, at de ringede lige dér, fortæller Carla til HER&NU.
Optagelserne bekræftede hende kun i, at det var det rigtige valg.
– Det er en fornøjelse. Jeg elsker IKEA. Jeg har selv renoveret nogle lejligheder, så det har været en fornøjelse at hjælpe andre godt på vej med deres projekter.
Carla fremhæver samtidig, at deltagerne har været engagerede og gjort sig umage med deres indretninger.
Her kan Carla være sig selv
Det nye tv-program adskiller sig på flere måder fra Carlas tidligere værtsjob på “Love Island”.
– På “Hvem vinder hjem” er jeg mere mig selv. “Love Island” er et stort internationalt format med skarpe regler for, hvordan man skal sige tingene, være og fremtræde. Her kan jeg bedre lide, at jeg bare kan være mig selv.
Det betyder dog ikke, at hun ikke nød tiden med kærlighedsprogrammet.
– Det var mega sjovt at lave “Love Island”, for kærlighed er jo stort. Jeg kan bare bedre lide at være vært, når jeg kan være mig selv, og det kan jeg her.
Erfaringerne fra det nye program vil hun også gerne tage med sig, hvis hun en dag vender tilbage til “Love Island”.
– Hvis jeg skulle være vært på “Love Island” igen, ville jeg nok hvile endnu mere i rollen og gøre den mere personlig. Jeg ville elske at tage noget af det, jeg har lært på “Hvem vinder hjem”, med ind i “Love Island”. Jeg elsker kærlighed, og det var også en fornøjelse at være vært i udlandet og møde de dejlige mennesker.
Det vil Carla fremover
Når Carla ser frem mod nye muligheder, er det især programmer, hvor hun kan følge mennesker gennem en udvikling, der tiltaler hende.
Det behøver ikke nødvendigvis at handle om boligindretning.
– Jeg elsker at lave noget med bolig, men også noget med mennesker, hvor det handler om meget mere end bolig.
For Carla er det netop menneskene og deres historier, der gør et program interessant.
– Jeg tror i virkeligheden bare, at jeg godt kan lide at følge en proces. Det kan være bolig, et vægttabsforløb eller personlig udvikling. Når der er en proces, og et menneske har noget på hjerte, så har du mig.
At stå i værtsrollen er i det hele taget noget, hun har fået smag for.
– Jeg elsker at være vært. Jeg synes, det er noget, der falder mig naturligt, slutter Carla.
”Hvem vinder hjem” har forventeligt premiere i begyndelsen af februar 2027.