Julie Elgaard fra 'De unge mødre'. Foto: Privat

Ung mor: Derfor har vi fået en au pair

For nogle måneder siden fik Julie Elgaard og familien et nyt medlem, nu forklarer hun beslutningen.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Julie Elgaard blev et kendt ansigt i "De unge mødre", og i mange år har hun erhvervet sig som influencer på Instagram, hvor hun overskudsagtigt har jongleret hus, mand og tre børn.

Artiklen fortsætter under videoen.

Nu fortæller hun dog, at familien har budt et nyt medlem velkommen i form af en au pair. Det sker i hendes egen Instagram-serie, som hun kalder "Spørg mig om alt".

–  Det er rigtigt, vi har fået en au pair, og det har vi faktisk haft i nogle måneder efterhånden. Det er overhovedet ikke fordi, det har været hemmeligt, at vi har fået hende overhovedet. Jeg tror bare lige, vi har skullet lande i det hele, fortæller Julie Elgaard og fortsætter:

– Det er en stor ting at få et nyt familiemedlem på den måde. Hun bor jo hos os og er en del af hele vores hverdag og alle de ting, vi laver.

Artiklen fortsætter under tilmeldingen til nyhedsbrevet.

Datter taler næsten flydende engelsk

Der er ifølge Julie blevet spurgt en del gange til, hvorvidt de har fået en au pair, og hvordan det hele fungerer, så det forklarer hun i sin video.

–  Vi taler først og fremmest engelsk med hende. Hun taler flydende engelsk. Elina har jeg talt lidt engelsk med, allerede fra hun var helt lille, så har vi taget det på engelsk, så hun taler nærmest flydende engelsk, og det er no problem, fortæller hun og tilføjer:

– Drengene begynder også at kunne en hel del engelske ord, så det er ligesom måden, de kommunikerer med hende på. Jeg synes, det er en kæmpe gave at være god til engelsk, og det er også derfor vi har forsøgt at prioritere det.

Hun påpeger, at beslutningen om at få en au pair har været længe undervejs, og det har krævet en del både at få det praktiske på plads og også at finde den rette. 

– Hun er et ekstra sæt hænder hjemme hos os. Vi har begge to jobs, der kræver, at vi engang imellem er afsted til ting. Hele processen med at få en au pair er noget, vi har snakket om i nogle år. Vi er sindssygt glade for vores beslutning, slutter hun.

Hør hele Julie Elgaards forklaring herunder.