Julie Elgaard i 'De unge mødre' (Foto: discovery+)

Julie Elgaard: Derfor er vi stadig sammen

Nu forklarer "De unge mødre"-deltageren, hvad der er sket mellem hende og manden Lasse.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Det kom som et chok, da Julie Elgaard fra "De unge mødre" sidste år flyttede fra manden Lasse. Det skete blot fire måneder efter, parrets tredje barn var kommet til verden.

Hun annoncerede flytningen på Instagram med en forklaring om, at de havde kæmpet til det sidste, men en lykkelig familie var ikke altid under samme tag.

Parret kunne dog ikke slippe hinanden, og tiden uden at bo sammen har tilsyneladende gavnet dem, for nu har de købt en gård, som de sætter i stand sammen, og på Instagram forklarer Julie nu, hvorfor de de blev sammen.

Artiklen fortsætter efter videoen.

– Vores vej hertil, har ikke bare været ligeud, uden nogen bump på vejen. Det tror jeg ikke på, at en kærlighedshistorie på knapt 12 år kan være faktisk, skriver hun og fortsætter:

–  Vi har haft bump, som vi ville ønske aldrig var blevet en del af vores historie, men det er den og på samme tid, så har den også gjort os stærkere, fordi vi valgte hinanden, da det var aller sværest. Ikke fordi vi skulle. eller fordi det var let, men fordi det var det vi gerne ville.

Selvom hun ikke skriver i opslaget, at det direkte handler om tiden hver for sig over det seneste år, så påpeger hun deres udvikling.

– Vi er blevet ældre og vokset hver især, men i den grad også sammen. Vi kender vores styrker og vores svagheder og det er jeg stolt af, fastslår hun og slutter:

–  Jeg stolt af hvor vi står og selvom at der stadig er tidpunkter hvor jeg skal tælle til 748 og Lasse det samme, så ved jeg også, at vi har været den hårdeste tid igennem. Græsset er ikke grønnere hos naboen, selvom det kan se sådan ud.

Se hele opslaget herunder.