De nominerede til "Årets bedste scoring"

Reality Awards 2027: Her er de første nominerede

Fem par er i spil til prisen for "Årets bedste scoring". Se, hvem der er nomineret til den prestigefyldte pris.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Spændingen er så småt begyndt at bygge sig op frem mod Reality Awards 2027. Nu er de første nominerede blevet offentliggjort, og det er i kategorien "Årets bedste scoring", at de første navne er kommet på plads.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Her er de fem par, der skal dyste om den eftertragtede hæder: 

Frida og Kevin fandt sammen under optagelserne til datingprogrammet ''Villa of Broken Hearts'', hvor sød musik opstod mellem de to. Kærligheden holdt dog ikke efter programmet, og parret gik senere hver til sit.

Kevin "Bro" Andreasen og Frida Bolm til Pressemøde på "Villa of Broken Hearts"

Maia og Jesper fandt hinanden i TV 2-programmet ''Landmand søger kærlighed'', hvor følelserne hurtigt udviklede sig til romantik. Her opstod sød musik mellem landmanden og hans bejler.

Maia og Jesper i "Landmand søger kærlighed"

Gina og Erik fandt hinanden i ''Hotel Romantik'', hvor de begge deltog i håbet om at finde kærligheden. Parret har dannet par siden, og kunne også for få uger siden fejre 1-års dag.

Erik og Gina fra "Hotel Romantik"

Mie valgte i første omgang den seks år yngre Adam til at modtage sin sidste rose i ''Bachelorette''. De to dannede par i seks måneder efter hjemkomsten, men da forholdet gik i stykker, begyndte følelserne mellem Mie og Anders atter at spire. I dag er de to stadig kærester.

Anders Strømme og Mie Borup til finale "Bachelorette" 2026

Lars og Frede fandt hinanden under optagelserne til TV 2-dokumentaren ''Fræk fyr til Frede'', hvor kærligheden hurtigt blomstrede. De nåede at blive kærester og blev også forlovet, inden Lars gik bort den 18. januar 2026. Nu er de også med i opløbet om titlen "Årets bedste scoring". 

Lars og Frede i "Fræk fyr til Frede"

De fem par er dermed de første, der får mulighed for at løbe med en pris ved næste års Reality Awards.

Flere nomineringer ventes at blive offentliggjort løbende frem mod prisuddelingen.