Smilende deltager foran blå fotovæg ved SimbaPrisen 2026
Morten Münster til Simba Prisen 2026

Morten Münster laver julekalender

Den prisvindende content creator kaster sig ud i 24 afsnit af julehygge.

Logo Realityportalen RP RPLOGO

Til Simba Prisen vrimlede det med content creators, der hyldede hinanden, og blandt dem var Morten Münster, som endte med at vinde prisen som Årets familievenlige creator.

Artiklen fortsætter efter videoen.

Selvom Morten for nylig afsluttede sin helt egen realityserie "Fængslet", som sammenlagt har fået godt 1,2 millioner visninger på de fire afsnit, har han ingen planer om at hvile på laurbærrene. Der er allerede godt gang i nye projekter.

Et af dem er en julekalender, som han tilsyneladende var lidt overrasket over at blive spurgt ind til til Simba Prisen.

- Det er sådan et lille projekt, jeg havde ikke tænkt, det var noget, der ville komme i pressen, lyder det med et smil fra Morten, som fortsætter:

- Det er en meget fesen julekalendeer. Det er 24 afsnit, og det er sådan noget, hvor vi sidder i et kvarter og snakker i hver video. Det bliver så hyggeligt, det er på min ekstra kanal.

Omend hovedpersonen underspiller sit nye projekt en smule, så plejer hans ting at blive set af mange, så mon ikke det også er tilfældet denne gang.

Julekalenderen laver Morten sammen med en af sine kammerater, og han regner med at kunne optage alle 24 afsnit på to dage.